Flere af de store danske health care aktier havde igen en rigtig god uge. Der var solide plusser til Genmab, Gubra, Bioporto og Coloplast. Og det understøtter den store historie om, at investorerne nu er ved at trække kapital fra cykliske aktier og vækstaktier over mod mere defensive og forsigtige sektorer.
Da mange af de danske defensive aktier det seneste år har fået store kurshug, er der mange gode indkøb at gøre her.
I Økonomisk Ugebrevs Forsigtige Portefølje overvejer vi i næste uge nogle rokeringer, hvor vi gør plads til nye indkøb ved delvist at hjemtage nogle gevinster blandt andet i Zealand, der på kort tid er steget over 30 pct.
Overvejelserne om nye indkøb drejer sig om følgende aktier:
- Vi vil nok øge beholdningen i GN Store Nord, hvor shortfondene fortsat ser ud til at købe op for at neutralisere deres shortpositioner.
- Vi vil genkøbe Schouw, da der hen over efteråret kan komme nyt om børsnoteringen af BioMar.
- Og så vil vi øge posten i Ambu, der snart afholder kapitalmarkedsdag, hvor der sikkert kommer spændende nyt om eventuelt en ny mere offensiv opkøbsstrategi. Som det fremgår af grafikken over ugens afkast i forskellige sektorer, opdelt efter selskabsstørrelser, er det tydeligt, at investorerne trækker mod større selskaber på bekostning af mindre aktier.
Bedst ugeafkast var der i megaselskaber indenfor health care og defensive forbrugsaktier, typisk bryggerier og andre stabile forbrugsvarer som fødevarer, vaskemidler o. lign.
Også de store industriselskaber, cykliske forbrugsaktier og kommunikationsservice klarede sig pænt. Fra vores hjemmebane var der plusser inden for disse sektorer til Columbus, Nilfisk, H+H, NNIT, Netcompany, cBrain og NKT.
I flere af disse selskaber afspejler kursfremgangen også, at værdiansættelserne er moderate, og at downside synes at være begrænset.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.