Med udsigten til stærkere vækst i den europæiske økonomi er det ikke overraskende, at ugens vindere var industri og finans. For begge er der tale om konjunkturfølsomme sektorer, der løftes frem af øget aktivitet.
Væksten er endnu ikke stærk nok til, at den europæiske centralbank ventes at sænke renter, så der er dobbelt medvind til særligt bankaktierne.
Til gengæld var det med til at starte en rotation ud af de mere forsigtige health care aktier, hvor Novo Nordisk blev sat 3 pct. ned, og de andre store health care aktier faldt i gennemsnit knap 2 pct.
Omkring udviklingen i Novo Nordisk ser vi det som en bekymring, at aktien ikke begynder en stille og rolig fremgangsperiode, men snarere det modsatte. Da vi i den Forsigtige Portefølje har 10 pct. af kapitalen i Novo Nordisk, vil vi nu overveje en lavere vægt.
Vi bemærker dog, at analytikerne for Novo Nordisk så småt er begyndt at opjustere deres EPS-estimater for 2028, mens de for 2026 og 2027 ser ud til at flade ud. Samtidig har analytikerne i gennemsnit et kursmål på 375, altså godt 20 pct. potentiale.
Ugens store vinder var dog ”forsyning”, og det er på det danske aktiemarked ensbetydende med Ørsted, der fortsætter fremad på energibølgen, fremmet af de europæiske politikeres ønske om øget energiuafhængighed og mere grøn energi med statsstøtte.
Indenfor industri var der solid fremgang til delsektorerne transport med største kursplusser til DFDS, Mærsk og Norden, mens NTG gik markant tilbage og DSV endte stort set uændret. Også delsektoren industriprodukter klarede sig godt med pæne plusser til Vestas, mens særlig FLS faldt tilbage efter regnskabet, Flere af aktierne i ØU’s Forsigtige portefølje blev udsat for kursfald i denne uge, blandt andet FLS, så forspringet til Copenhagen Benchmark indeks blev indsnævret. Afkastet i år er aktuelt 3,4 pct. mod Copenhagen Benchmark på 0,4 pct., og C25 indeks på minus 0,4 pct.
I den forgangne uge reducerede vi med to poster ved at sælge Ambu og ISS, mens vi øgede positionerne i Vestas, Netcompany og ETF Uranium & Atomkraft.
Vi ser fortsat underliggende svaghed i markedet, hvorfor vi samler investeringerne i færre store, meget likvide papirer, hvor det er uproblematisk at sælge ud, og hvor vi ser større stabilitet.
Morten W. Langer

Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her












