I ugen der gik, sprang Novo Nordisk frem med hele 9 pct., og Ørsted steg godt 3 pct. Blandt de store aktier var det de eneste store lyspunkter, sammen med FLS, der også gik lidt frem.
Novo Nordisks kurshop skyldes især positivt nyt om vægttabspillerecepter i USA, og den nyhed fik aktien til at køre op gennem den svære modstand i kurs 390. Næste modstande ser vi i 480 og dernæst 529.
Vores strategi i den Forsigtige Portefølje er fortsat at nedbringe den aktuelle vægt fra 16 pct. til 10 pct. Små trinvise udsalg vil nu ske ved test op mod 480, altså 20 pct. oppe, eller ved brud ned gennem 390. Vi ser fortsat godt momentum i aktien, der i porteføljen nu ligger med et afkast på 33 pct. (Og det var også en af vores Vinderaktier i 2026).
Kursfesten i Novo Nordisk smittede dog ikke af på de andre store life science aktier, der i gennemsnit dykkede over 3 pct. efterfulgt af kursfald til materialer og defensive forbrugsaktier. I realiteten var bedste sektor i denne uge finans, der kun lige holdt skansen. I Europa var den store taber teknologi efterfulgt af finans og cykliske forbrugsvarer. At de danske finansaktier holder stand, mens de europæiske finansaktier falder, kunne godt indikere, at de danske bankaktier har et negativt efterslæb, som kan give kursfald i de kommende uger.
Til gengæld klarede de store europæiske health care aktier sig godt i den forgangne uge, hvilket går modsat retningen på de danske health care aktier. Det kunne så indikere et positivt efterslæb for dansk health care. Generelt klarede europæiske midcap aktier sig markant bedre end large og mega cap aktierne. Særligt energi, materialer og defensive forbrugsaktier gik frem i midcap-segmentet.
Som nævnt i en handelsmail i denne uge er vi gået i gang med at implementere en ændret investeringsfokus i den Forsigtige Portefølje, dels fordi det lugter af endnu et dårligt aktieår for danske aktier, og dels fordi vi vil øge vægten i forsvar/droner, metalråvarer, energi/energiinfrastruktur og uran/atomkraft. Vi ser disse sektorer som vindere de kommende år.
Vi startede i denne uge med at sælge ud af flere små poster i porteføljen, blandt andet Pandora, hvor vi efter gennemregning af effekten af de højere sølvpriser ser et kæmpe overskudsfald i 2027. Den analyse bringes i ØU Formue næste lørdag, men nu er advarslen altså videreformidlet.
Morten W. Langer

Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her









