Under overfladen sker der for tiden kæmpestore rotationer mellem de forskellige sektorer, hvor bryggeri og materialer samt få store health care-navne var vinderne på det danske aktiemarked. Novo Nordisk, Novonesis, Lundbeck og Carlsberg leverede de største plusser.
Til gengæld var der trængsel blandt de helt store kurstabere i denne uge. Særligt bemærker vi store kurstæsk til DSV og flere andre transportaktier efter afsløring af en ny AI-robot, der angiveligt skulle kunne disrupte hele transportsektoren.
Kursfaldet på 10 pct. i DSV vurderer vi i midlertidig som voldsomt overdrevet. Vi overvejer i næste uge at supplere op i aktien i den Forsigtige Portefølje, hvor vi aktuelt har en post på 5 pct. med en gevinst på 12 pct. For en gangs skyld blev bankaktierne udsat for store kursfald, drevet af øget nervøsitet omkring udviklingen på finansmarkederne, måske udsigt til lavere korte renter og muligvis også starten på gevinsthjemtagning efter en lang stigningsperiode.
Både i sektorrotationstabellen for Danmark og Europa kom finanssektoren svagt ud. Inden for health care og industri leverede de danske sektoraktier ringere end det europæiske gennemsnit. Det kunne tyde på, at begge danske sektorer har et positivt efterslæb, som skal indhentes i den nye uge.
Særligt Vestas trak ned med minus 6 pct., og transportselskaberne DSV, NTG og DFDS blev også sat hårdt ned. Fredag rettede de globale transportaktier sig en del, og vi forventer, at DSV vil bygge op igen i den nye uge på grund af det overdrevent store kursfald. Novo Nordisk skilte sig positivt ud med et plus på 5 pct., efter en svag forrige uge.
ØU’s Forsigtige Portefølje slap ikke for ugens kursfald, hvor særligt vores poster i DSV og Vestas blev hårdt ramt. Vi tror dog fortsat på begge som langsigtede stærke cases, og vi planlægger ikke at sælge. Porteføljens afkast i år endte ugen på plus 3,7 pct., godt 2 procentpoint lavere end i forrige uge. Copenhagen Benchmark indeks er nu i minus 0,5 pct., og C25 indeks i minus 0,8 pct.
Morten W. Langer
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her










