GN Store Nord og Ørsted skiller sig markant ud fra mængden i denne uge. Men det sker i hver sin ende af tabellen.
GN Store Nord er den mest shortede aktie på børsen i øjeblikket, og det er der isoleret set ikke noget overraskende i. Sådan har det været et stykke tid.
Men gengæld er det overraskende, at shorthandlerne er så overbeviste om, at GN er for dyr, at de øger shortandelen med 1,15 procentpoint på en enkelt uge. Det øger den samlede shortandel til 9,01 pct., og det er et meget højt tal.
Overraskelsen skyldes, at shorthandlerne nu har omkring 1,5 mia. kr. bundet i et forventet kursfald, uden at det kan ses på GN’s aktiekurs. Aktien svinger således omkring kurs 115, og har gjort det siden august. Nogen må derfor løbende købe op i de aktier, som shorthandlerne låner og sælger.
Det spil kommer til at koste en af parterne rigtig mange penge.
Til gengæld har shorthandlerne mistet interessen for Ørsted, hvor shortandelen blev reduceret med 3,42 procentpoint til 0,34 pct. Det er en god nyhed for de investorer, som deltog i den gigantiske aktieemission på 60 mia. kr. til rabatpris.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2 % af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde.
”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.






