Rockwool topper listen over største stigninger i shortpositioner, samtidig med at selskabets aktiekurs stiger. Det fortæller os, at shorthandlerne ikke tror på kursstigningens holdbarhed.
Rockwools kursstigning er sandsynligvis knyttet til et godt halvårsregnskab fra den franske konkurrent Saint Gobain, som udløste en pæn kursstigning.
Det er naturligt, at investorerne derfor forventer gode nyheder fra Rockwool i halvårsregnskabet, som offentliggøres den 19. august.
Shorthandlerne deltager imidlertid ikke i kursfesten, men øger tværtimod shortandelen i Rockwool med 0,55 procentpoint. Det bringer den shortede andel af selskabets aktiekapital op på 3,97 pct., og dermed rykker Rockwool ind på Top 10 i oversigten over de mest shortede aktier.
Rockwool er nu den 8. mest shortede aktie på listen, som toppes af GN Store Nord (10,17 pct.), Zealand Pharma (9,42 pct.) og Netcompany (9,17 pct.).
I den anden ende af tabellen fortsætter shorthandlerne ud af Pandora, som står for ugens største fald i shortandel på 0,96 procentpoint. Det er et stort fald, og indikerer shorthandlernes overbevisning om, at der er flere kursstigninger i vente hos Pandora.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2 % af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde.
”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her













