Torm leverer den største stigning i shortpositionerne på 0,29 procentpoint efterfulgt af Solar med 0,17 procentpoint og Zealand Pharma med 0,14 procentpoint. Til gengæld reducerer shorthandlerne stadig deres positioner i GN Store Nord.
Der er ikke tale om særligt store ændringer, men det er alligevel interessant, at ugens største stigning leveres af Torm. Krisen i Mellemøsten løftede optimismen omkring rederiaktierne, og Torms aktiekurs er steget næsten 80 pct. siden august 2024.
Men måske er den kraftige kursstigning løbet løbsk. Det er i hvert fald det indtryk shorthandlernes øgede engagement i Torm kan give. Torm er ganske vist kun den 14. mest shortede aktie, men her er en aktie, hvor man bør holde øje med den kommende udvikling i shortpositionerne.
I den modsatte ende af tabellen finder vi GN Store Nord, hvor shorthandlerne fortsætter med at reducere deres positioner. Med en reduktion på 0,45 procentpoint er GN Store Nord stadig den 4. mest shortede aktie, men det ligner en kommende vandring ned af listen.
Mest shortede aktie er stadig ChemoMetec (8,47 pct.) efterfulgt af ISS (5,59 pct.) og Bavarian Nordic (5,55 pct.).
Bruno Japp
Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2 % af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde. ”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.