En enkelt ændring i shorthandlernes positioner skiller sig ud fra mængden i denne uge: Netcompanys shortandel reduceres med 0,85 procentpoint.
Reduktionen er mere end dobbelt så stor som næststørste ændring. Den finder vi hos Pandora, hvor shortandelen reduceres med 0,40 procentpoint.
Det er et markant budskab fra shorthandlerne omkring deres holdning til Netcompany, som falder fra en tredjeplads på listen over mest shortede aktie til en sjetteplads.
Men ændringen skal tages med forbehold. I sidste uge steg Netcompanys shortandel nemlig med 0,64 procentpoint. Vi gjorde dengang opmærksom på, at andelen ugen før var faldet 0,69 procentpoint.
Selvom ugens ændring i Netcompany på 0,85 procentpoint er den største de seneste tre uger, betyder de usædvanligt store udsving alligevel, at man skal være forsigtig med at drage konklusioner på baggrund af ugens ændring.
Om der blot er tale om en yo-yo effekt fra uge til uge hos Netcompany bliver vi klogere på i næste uge.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2% af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde.
”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt på.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






