Få fri adgang til alle lukkede artikler på ugebrev.dk i 3 uger:
Tilmeld dig tre udgaver gratis af aktieanalysepublikationen ØU Formue, inden kampagnen udløber 31/8
Med ugens dramatiske kursfald i Novo Nordisk kunne man måske forvente, at shorthandlerne ville strømme til aktien i forventningen om et fortsat fald pga. bristet tillid til selskabet. Men sådan er det ikke gået.
Stigningen i Novo Nordisks shortandel på 0,30 procentpoint er ganske vist ugens næststørste efter Matas med en stigning på 0,68 procentpoint.
Men Novo Nordisks stigning er ikke alarmerende, og hvis vi ser på den totale shortandel i aktien, er den kun på 0,80 pct. Det placerer Novo Nordisk helt nede på en 27. plads på listen over mest shortede aktier på børsen.
Med andre ord tog kursfaldet på 23 pct. ganske vist shorthandlerne på sengen, men det har i hvert fald indtil videre ikke givet anledning til større indkøb hos shorthandlerne.
Det åbner for en spekulation i, at Novo Nordisk, efter at have mistet to tredjedele af sin værdi siden kursen toppede, nu har nået bunden.
Mest shortede aktie er p.t. Zealand Pharma med en shortandel på 7,93 efterfulgt af GN Store Nord med 7,73 pct.
Bruno Japp
Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2 % af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde.
”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.