Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Shorthandlerne øger igen positionerne i Ambu

Bruno Japp

mandag 25. april 2022 kl. 14:09

Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Købs- og salgsanbefalingerne er kun vejledende.

A. P. Møller – Mærsk A – Hold Aktuel kurs: 18.540,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Hold Aktuel kurs: 18.975,00
APM er tilbage i sin stigende kurskanal, men det seneste kursfald sendte kursen næsten lige så langt ned som ved forrige fald. Det er bekymrende, og vi nøjes med en Hold-anbefaling.

Ambu – Sælg Aktuel kurs: 105,80
Shorthandlerne har øget positionerne i Ambu med næsten 1 procentpoint de seneste to uger, og kursens sidelæns bevægelse i intervallet 95-120 kan derfor vise sig at være midlertidig.

Bavarian Nordic – Sælg Aktuel kurs: 150,50
Bavarian Nordic forlod først sin faldende kurskanal og forsøgte derefter at passere 60 dages glidende gennemsnit, som p.t. ligger i kurs 167. Forsøget mislykkedes, og det udløser en salgsanbefaling.

Carlsberg B – Køb Aktuel kurs: 885,60
Carlsberg er startet stærkt efter påsken, og kursen skal nu forsøge at komme forbi 60 dages glidende gennemsnit i 904. Vi forventer en fortsat stigning op mod niveauet 960-980.

Chr. Hansen – Sælg Aktuel kurs: 534,00
Chr. Hansen mislykkedes for anden gang med forsøget på at komme forbi kurs 560. Det kan godt forsvares at holde aktien, men den forsigtige investor skiller sig af med den.

Coloplast – Sælg Aktuel kurs: 1025,00
Coloplasts seneste stigning sendte kursen op til midten af kursintervallet 970-1170, men derfra er det gået nedad igen. Det er et svaghedstegn, som lægger op til et fortsat kursfald.

Danske Bank – Køb Aktuel kurs: 118,90
Danske Bank følger de øvrige finansaktier opad, og i den forløbne uge brød kursen gennem modstanden ved 118. Det skete tilmed under en forholdsvis høj omsætning, så vi siger Køb.

Demant – Køb Aktuel kurs: 299,50
Vi anbefalede torsdag Demant som et spekulativt tip, og efter den succesfulde test af støttelinjen ved kurs 295 anser vi det for sandsynligt, at det næste kursmål hedder 345.

DSV – Hold Aktuel kurs: 1139,50
DSV er en aktie på nedtur, men vi giver på kort sigt alligevel aktien en Hold-anbefaling, da kursen ligger i bunden af en faldende kurskanal. Vi forventer en salgsmulighed ved niveauet omkring kurs 1200.

FLSmidth – Hold Aktuel kurs: 189,00
FLSmidth fandt for tredje gang støtte ved kurs 169, og den følgende stigning brød mønsteret med faldende kurstoppe. Det er positive signaler, men den forsigtige investor venter lidt endnu før et køb.

Genmab – Hold Aktuel kurs: 2539,00
Genmab rammer modstandslinjen ved kurs 2630, og kursfaldet i starten af april skete under en særdeles høj omsætning. Vi vælger derfor en forsigtig tilgang til aktien og nøjes med at sige Hold.

GN Store Nord – Sælg Aktuel kurs: 274,50
GN Store Nord nåede knap nok at etablere en kursbund ved 295, før kursen fortsatte endnu længere ned. Den næste stigning bør betragtes som en salgsmulighed.

H. Lundbeck – Hold Aktuel kurs: 162,85
Lundbeck blev sendt tilbage efter mødet med modstandslinjen ved kurs 170, men aktiens styrke er stigende, og det samme er kursbundene. Køb på en stigning forbi kurs 170.

ISS – Hold Aktuel kurs: 120,95
Det er fristende at give ISS en købsanbefaling efter de kraftige stigninger, aktien har leveret de seneste 6-7 uger. Men der er endnu et stykke vej tilbage til niveauet 130-135, før februars massive kursfald.

Netcompany – Hold Aktuel kurs: 416,00
Netcompany forsøgte at komme tilbage på den rigtige side af 60 dages glidende gennemsnit, som p.t. ligger i 434. Det mislykkedes i første omgang, men vi forventer endnu et forsøg.

Novo Nordisk B – Hold Aktuel kurs: 766,40
Novo Nordisk har haft det vanskeligt de seneste to uger, men det skal ses i forhold til den kraftige stigning i marts. Indtil videre giver vi aktien en Hold-anbefaling.

Novozymes B – Hold Aktuel kurs: 460,70
Novozymes’ seneste kursfald er ikke alarmerende, men 1. kvartalsregnskabet offentliggøres i næste uge, og det medfører åbenbart ikke store forventninger hos investorerne. Vi nøjes med at sige Hold.

Pandora – Køb Aktuel kurs: 662,00
Pandora forlod først sin lange faldende kurskanal, og i denne uge passerede kursen 60 dages glidende gennemsnit, som p.t. ligger i 652. Det indikerer en revurdering af investorernes holdning til aktien.

Rockwool – Hold Aktuel kurs: 2031,00
Rockwool har etableret en bund ved kurs 1950, og risikoen i aktien bør derfor være begrænset på kort sigt. Den risikovillige kan købe nu, mens den forsigtige holder sig på sidelinjen lidt endnu.

Royal Unibrew – Hold Aktuel kurs: 643,80
Royal Unibrew bevæger sig sidelæns ved kursniveauet 620-660, og det er endnu uklart i hvilken retning, kursen vil bevæge sig herfra. Aktien bør derfor forblive på observationslisten indtil videre.

SimCorp – Sælg Aktuel kurs: 473,90
SimCorp skiller sig ud fra alle andre C25-aktier ved at fastholde et kursfald så stabilt, som var det tegnet med en lineal. Det efterlader ikke andre muligheder end en salgsanbefaling.

Tryg – Hold Aktuel kurs: 169,95
Tryg nærmer sig nu loftet i en stigende kurskanal, som p.t. ligger ved kurs 175. Det kan udløse en korrektion på den eksplosive kursstigning fra 139 i starten af marts, så vi siger kun Hold.

Vestas Wind Systems – Sælg Aktuel kurs: 193,88
Vestas ligger på grænsen mellem Hold og Sælg, men den manglende evne til at passere modstandslinjen ved kurs 210 får os til at vælge en salgsanbefaling.

Ørsted – Hold Aktuel kurs: 807,00
Ørsted er faldet til ro efter en stigning på 31 procent i sidste uge af februar. Kursen svinger nu i intervallet 760-855, og indtil dette interval forlades, bør aktien følges fra sidelinjen.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank