I sidste uge oplevede vi den usædvanlige situation, at shorthandlerne kun øgede deres positioner i ganske få aktier, men til gengæld reducerede i mange aktier. I denne uge er der bedre balance, men Torm, Noble, FLSmidth og H+H International skiller sig ud.
De to største stigninger i shortpositioner står Torm og Noble Corp. endnu engang for. Vi minder i den forbindelse om, at Noble Corp. er på vej mod afnotering fra børsen, så hvis ikke man har solgt sine aktier i selskabet, bør det kraftigt overvejes.
Det samme kan man strengt taget sige om GN Store Nord, som stadig er den mest shortede aktie med en shortandel på 10,6 pct. Shortandelen blev tilmed øget med 0,15 procentpoint i den forløbne uge, så shorthandlerne har ikke ændret deres negative forventninger til GN.
Anderledes ser det ud for de to industriselskaber FLSmidth og H+H International, hvor shorthandlerne har reduceret positionerne i begge aktier.
For FLSmidths vedkommende stemmer det med aktiekursens svagt stigende tendens de seneste par måneder. Men for H+H International er det ekstra interessant, da et langt kursfald nu er stagneret.
Hvis shorthandlerne vurderer, at bunden er nået, bliver H+H International en overvejelse værd.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2 % af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde. ”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






