Kampen om at undgå den ubehagelige position som børsens mest shortede aktie intensiveres med en markant reduktion i GN’s shortandel. Shorthandlerne øger til gengæld i Ørsted.
GN Store Nord er stadig den mest shortede aktie med en shortandel på 7,23 pct., men shorthandlerne fortsætter med at reducere deres position i aktien.
Den seneste uge er shortandelen reduceret med 0,30 procentpoint, og det er den næststørste reduktion blandt alle shortede aktier. Kun reduktionen i Nilfisk på 0,39 procentpoint er større.
Nilfisk er helt nede på en 34. plads på listen over shortede aktier, så reduktionen kan sandsynligvis tilskrives en enkelt shorthandler, som har skiftet mening om aktien.
Den største stigning i shortandelen står Ambu for med 0,40 procentpoint, men Ørsted på andenpladsen er mere interessant. Her er stigningen 0,38 procentpoint på trods af en kursstigning på 11 pct. siden bunden blev nået den 25. august.
Det indikerer, at shorthandlerne kun betragter stigningen som en midlertidig korrektion, inden kursen skal endnu længere ned.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2% af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde.
”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her











