Enten står shorthandlerne overfor et enormt tab på deres shortsatsning på GN Store Nord, eller også har investorerne totalt fejlvurderet GN’s kommende årsregnskab. Det er vanskeligt at se en mellemvej mellem de to muligheder.
På den ene side bankede investorerne GN Store Nords aktiekurs op med 22 pct. i anden halvdel af januar. På den anden side fortsætter shorthandlerne med at hæve den allerede rekordhøje shortandel i GN Store Nord-aktien.
I denne uge øgede shorthandlerne således shortandelen med 0,35 procentpoint til 11,32 pct., og det var den 6. højeste stigning blandt samtlige børsnoterede aktier.
Der er altså væsentligt uenighed blandt aktiemarkedets store investorer om, hvad man kan forvente af GN Store Nords årsregnskab 2024, som bliver offentliggjort lørdag den 8. februar.
Eftersom GN Store Nords markedsværdi er 22 mia. kr., skal shorthandlerne tilbagekøbe aktier for ca. 2,5 mia. kr., når de beslutter at lukke shortpositionerne i GN Store Nord. Det kan udløse en enorm kursstigning, hvis det viser sig, at de har fejlbedømt indholdet i det kommende årsregnskab.
Bruno Japp
Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2% af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde. ”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.