SP Groups nedjustering den 10. juli kom som et chok for markedet, som dagen forinden havde sendt aktien op med 4,9 pct. til den højeste kurs i tre år. I løbet af to dage mistede investorerne næsten 1 mia. kr., da en femtedel af selskabets markedsværdi gik op i røg.
Nedjusteringen var da også ganske betydelig. Hvor SP Group mindre end to måneder tidligere havde fastholdt helårsforventningerne om en omsætningsvækst på 3-10 pct. aflyste man nu væksten i 2025. De nye forventninger talte om en vækst på 0 pct. +/- 3 procentpoint, så man åbnede endda muligheden for en tilbagegang i forhold til 2024.
Det budskab aflyste ikke blot selskabets vækstforventninger, men også investorernes lyst til at eje aktien. Kursstigningen på 4,9 pct. dagen før nedjusteringen udløste et øjeblikkeligt kursfald på 15,7 pct., og det blev fulgt op med et fald på yderligere 5,0 pct. dagen efter. På to dage blev der klippet en femtedel af SP Groups børsværdi, og investorerne mistede næsten 1 mia. kr.
Men kunne nedjusteringen have været forudset? Hvis vi går tilbage til SP Groups seneste børsmeddelelse før nedjusteringen, kunne man den 22. maj læse følgende udtalelse fra CEO Lars Bering: ”I am pleased that we have continued to create strong growth at SP Group in these turbulent times, both in subsupplier orders and own products. Trade wars, tariffs and geopolitical unrest make it very difficult to predict activity in the coming months, as there is a risk that the uncertainty will cause customers to exercise restraint and postpone projects and orders.”
På den ene side fastholder man helårsforventningerne om en vækst på 3-10 pct., og fortæller med tilfredshed, hvordan man har skabt vækst i turbulente tider. Men på den anden side taler man også om usikkerhed, og risiko for at kunderne vil reagere på usikkerheden ved at aflyse og udsætte ordrer. Så er man vist dækket ind til begge sider.
Men selvom det lyder som om SP Groups CEO forsøger at blæse og have mel i munden samtidig, må det erkendes, at netop usikkerhed er et gennemgående tema for ikke blot SP Group i øjeblikket. Problemet er måske snarere, at investorerne ikke har taget advarslen tilstrækkeligt seriøst, og blot betragtet den som et at tidens standardforbehold.
I stedet har man lagt vægt på den positive del af udtalelsen, og det viste sig at være en fejl.
I nedjusteringen den 10. juli oplyser SP Group nemlig, at der er sket nøjagtig det CEO Lars Bering advarede om i 1. kvartalsregnskabet: ”SP Group experienced lower-than-expected sales and earnings in the second quarter of 2025 due to the postponement of several orders and projects during the period.”
I halvårsregnskabet en måned senere viser det sig, at SP Groups omsætning i 1. halvår var 1,2 pct. lavere end året før. Samtidig konstateres det, at overskuddet før skat er faldet 6,6 pct.
Det ser altså rigtig skidt ud. Eller gør det?
Selvom forventningerne skrues betydeligt ned, forventes stadig omsætning og indtjening på niveau med 2024, hvor både omsætning og overskud før skat var de højeste i selskabets historie.
Opbremsningen i vækst sker altså på et historisk højt niveau, og den skyldes udefrakommende forhold, som trods alt må betragtes som midlertidige.
Samtidig fortæller CEO Lars Bering i det nye halvårsregnskab også positive nyheder: ”However, we are pleased to see increased activity in the defence industry, which has led to several exciting projects for SP. Our subsupplier production grew in the course of H1 2025, as did the inflow of medical device industry projects, resulting in high activity levels at our US factory and the factories in Europe.”
Kursfaldet betyder, at SP Group-aktien handles til en forventet Price/Earnings i år på 12,7 mod en vægtet branchemedian på 28,1.
P/E 2026 er nu nede på 10,6, og vi betragter det voldsomme kursfald som en overreaktion med en pæn portion chockeffekt. Siden offentliggørelsen af halvårsregnskabet i august har kursen da også stabiliseret sig, og på det seneste er den begyndt at stige.
Konklusion
Aktuel kurs 280,00
Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr.) Hold
Langsigtet kursmål (12 mdr.) 310,00
Bruno Japp
Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.
Hvem er SP Group?
SP Group is a leading supplier of manufactured plastic products for the manufacturing industries with growing sales and production from own factories in Denmark, China, the USA, Latvia, Slovakia, Sweden, Finland and Poland.
In addition, SP Group has sales and service companies in Sweden, Norway, the Netherlands and Canada.
SP Group is listed on NASDAQ Copenhagen and had 2,339 employees at year end 2024 and some 4,000 registered shareholders. Kilde: https://www.sp-group.com/about
Ledelse
Chair of the Board Hans Wilhelm Schur
CEO Lars Bering
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.