Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Spaltningsklar G4S flirter med købstilbud

Steen Albrechtsen

lørdag 05. oktober 2019 kl. 17:33

Siden G4S i december sidste år offentliggjorde tankerne om at opdele forretningen i to, har kursudviklingen ikke været prangende. Værdiansættelsen synes dog nu at have nået et niveau, hvor både Brexit og alverdens andre ulykker synes indbygget i kursen, samtidig med at flere konkurrenter forhandler om at købe værdihåndteringsforretningen.

G4S-aktiekursen halter gevaldigt efter de nærmeste konkurrenter, og den har i august flirtet med en på kurs 14-15. Det niveau har ageret bund i både 2016 og 2009, og man skal faktisk helt tilbage til præ-finanskrisetiden for at finde en lavere kurs, dvs. 2004-2005.

Spaltningsplanerne er noget af det sidste, der skal gennemføres i den langvarige omstrukturerings- og fokuseringsproces, der blev iværksat da den nuværende CEO tiltrådte under krisen, der opstod i kølvandet på selskabets meget dårlige håndtering af OL-2012 (London) kontrakterne.

I det nylige halvårsregnskab blev det offentliggjort, at planerne nu er så fremskredne og gennemarbejdede, at bestyrelsen har sagt god for at iværksatte det egentlige spaltningsforløb. Det vil så tage yderligere 2-3 kvartaler, således at aktionærerne i foråret 2020 kan sige endelig god for spaltningen, som umiddelbart derefter kan gennemføres.

Spaltningen betyder konkret, at den klassiske forretning ”Cash solutions” med håndtering af kontanter, værditransporter, etc. bliver en selvstændig forretning, HVIS det da når at komme så langt.

For allerede i forbindelse med opdateringen for 1. kvartal blev det oplyst, at flere interesserede kø-bere havde meldt sig på banen til hele eller dele af forretningen. Ved halvårsregnskabet blev det oplyst, at bestyrelsen fortsat kører en struktureret proces med de forskellige bydere. Der blev ikke sat navne på, men i starten af september kom det frem i pressen, at amerikanske Brink’s skulle være klar til at betale over 1 mia. pund for ”cash solutions”. Det modsvarer omkring 1/3 af markedsværdien af G4S i dag. Det interessante er i det lys, at ”cash solutions” kun udgør omkring 15% af koncernomsætningen, men qua sine bedre marginer står den for omkring 25% af den normaliserede indtjening.

Vagt- og sikkerhedsforretning bliver tilbage
Efter et frasalg eller spaltning vil den tilbagevæ-rende vagt- og sikkerhedsforretning ”secure solutions” være en betydelig milliardforretning med en omsætning på over 6 mia. GBP på et marked med en vækst omkring 5%. Væksten er endda højere indenfor de mere teknologiprægede sikkerhedsopgaver, som er et område man har investeret betydeligt i over de senere år.

Det garanterer naturligvis ikke succes, men alene en fornyet tro hos investorerne på, at det lykkes bør kunne løfte kursen i det selvstændige selskab Secure solutions.

Særligt i disse tider er det værd at notere, at Brexit ikke blev nævnt en eneste gang i den 28 sider lange transskribering af halvårsregnskabets telefonkonference . Det indikerer kraftigt, at hverken selskabet eller analytikerne forventer, at Brexit udgør nogen væsentlig risiko eller udfordring. Det er også selskabets eget budskab i et kort afsnit i regnskabet, hvor der redegøres for, at næsten al forretning er nationalt afgrænset, forstået på den måde, at kun en minimal andel er grænsekrydsende. Den største risiko vil være de helt overordnede effekter på makroøkonomi, valuta, etc. samt en mindre risiko for knaphed på arbejdskraft i UK isoleret (hvor det altså kun er 20% af forretningen). Værdiansættelsen af G4S ser ganske indbydende ud med konsensusestimater for de kommende tre år, der indikerer en Price/Earning i niveauet 9 for alle tre år, hvilket er betydeligt under konkurrenternes median på 15,8 for P/E-2020-estimaterne.Med en relativt høj payout-ratio forventes udbytteafkastet at ligge stabilt lige over 5% p.a.

Når Brexit og en spaltning eller frasalg af cash solutions er overstået, forventer vi, at værdiansættelsen vil være noget højere og betydeligt tættere på konkurrenterne. Alene som følge af den bedre visibilitet. Og med baggrund i dagens kurs ser vi aktien som en attraktiv investering på det nuvæ-rende niveau. Med lidt held kan man måske endda være heldig at fange aktien til 14-15 med udsigt til en gevinst på 20% eller mere, hvis det lykkedes at sælge forretningen til det rygtede prisniveau.

Under alle omstændigheder synes risikoen i hvert fald at være til at overse på det nuværende kursniveau, og det er måske en lidt overset egenskab i disse tider.

Børskurs på analysetidspunktet: 15,50 AktieUgebrevets kursmål (12 mdr): 20,00

Læs tidligere analyser af G4S her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

Cb1457b534d52177c00174864cf73392df48fa07

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Finance Manager
Region Nordjylland
Udløber snart
Økonom til Almen Analyse – Landsbyggefonden
Region Hovedstaden
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank