Sparer landbobanken op til dårligere tider?

Ringkøbing Landbobanks årsregnskab afslører under overfladen opsigtsvækkende store nye udlånstab, som i realiteten kan være opbygning af en ny buffer til dårligere tider, efter de nye hensættelsesregler. ”Vi opbygger ikke en buffer”, siger topchef John Fisker, der dog heller ikke afviser, at de bogførte udlånstab kunne være mindre.

Som bekendt træder der nye hensættelsesregler i kraft for bankerne den første januar 2018, hvorefter bankerne igen skal gætte sig til fremtidige forventede tab på eksisterende og nye udlån. Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet, hvordan det ventes at belaste bankernes egenkapital og tabshensættelser med ganske store beløb i år. Ringkøbing Landbobanks netop aflagte regnskab er positivt næsten over hele linjen, med stigende udlån, en afbøjning af rentemarginalfaldet mod årets slutning og præcis nul i bogførte hensættelser i resultatopgørelsen for både 3. kvartal og 4. kvartal.

De to runde nuller i to kvartaler i træk er umiddelbart bemærkelsesværdige, fordi de fleste banker har tilbageført tidligere hensættelse, så der faktisk var plus på hensættelsesposten i resultatopgørelsen. Især på grund af en stærk dansk økonomi. Eksempelvis Nordea tilbageførte netto hensættelser for 60 mio. kr. i den danske privatkunde forretning i 4. kvartal, hvilket var det bedste ”tabsresultat” i fire kvartaler.

Økonomisk Ugebrev har spurgt bankens adm. direktør John Fisker, om det er en tilfældighed med de to nuller eller om banken blot har lagt lidt ekstra til side til dårligere tider. Banken har tidligere meldt ud, at de nye hensættelsesregler kunne komme til at koste op mod 600 mio. kr. ”Fremover skal vi både sandsynlighedsberegne udlånstab de næste tolv måneder på alle lån, og dernæst vurdere tabssandsynligheden i hele lånets levetid. Og det giver selvfølgelig mulighed for subjektive vurderinger. Vi tænker altid, der skal være nok reserveret,” siger John Fisker.

ØU: Men er det en tilfældighed, at du to kvartaler i træk bogfører et rundt nul?

”Det er jo ikke mere en tilfældighed, end at vi ser gode konjunkturer og faldende udlånstab. Og vi skriver jo også, at vi i 2018 forventer stort set uændrede lave bogførte tabshensættelser. Vores privatkunder har det fantastisk godt, og det har de større virksomheder også. Og så går det bedre i landbruget, så vi kunne måske godt have tilbageført mere her.”

Men hvis man udskiller Q4- tallene i regnskabet er der tilbageførte tidligere hensættelser på 42 mio. kr., men til gengæld også 55 mio. kr. i nye udlånstab – mod kun 25 mio. kr. i 4. kvartal 2016. Hvordan hænger det sammen, når dansk økonomi har det betydeligt bedre nu end for et år siden?

”Det er rigtigt, at der ikke er nogen generel forværring af kreditvilkårene, snarer tværtimod. men der kan godt være grunde til, at man anlægger et lidt skrappere syn på nogle enkelte kunder og reserverer et større beløb.”

Men kunne det ikke også være rart at have en ekstra buffer, man kunne hive op af skuffen i et kvartal, hvor tingene bliver mere anstrengte?

”Sådan tænker vi ikke. Men vi vil altid gerne være godt polstret. Til gengæld har vi også altid forsøgt at dække en risiko i god tid.”

Hvad er hovedforklaringen på de stigende nettorenteindtægter i 4. kvartal?

”For det første har vi øget det samlede udlån, og for det andet har vi formået at løfte den gennemsnitlige rentemarginal mod årets slutning, især fordi vi i årets sidste kvartal er begyndt at tage negative renter på erhvervsindlån over ca. fem mio. kr. Typisk en halv procent i minusrente for erhvervskunder, som ikke har andre forretninger hos os.”

Hvordan ser du udviklingen i rentemarginalen i øvrigt. Er der fortsat pres på?

”Ja, vi budgetterer med et fortsat pres på rentemarginalen i 2018 – på ca. 20 basispunkter i 2018, og det vil være en fortsættelse af tendensen de seneste 3-4 år. Effekten af de negative renter vil tage lidt af presset også i første kvartal.”

Er det ikke en forsigtig forudsætning, set i lyset af at centralbankerne ses at sætte de korte renter op, og højere obligationskurser kan vel være et forvarsel om dette?

”Vores budget er lavet ud fra en forventning om uændrede lave renter. Hvis det glædelige sker, at korte renter sættes op, så vil det være meget positivt for vores regnskab. Men der ligger jo også en fare i en eventuel aftrapning af centralbankernes stimulanser, fordi det kan skade vores kunder. Det er umiddelbart den største risiko for banken.”

Hvordan ser du konkurrencesituationen og et eventuelt konsolideringspres i sektoren?

”Det er klart, at sektoren begunstiges i disse år af kunstigt lave bogførte udlånstab og solide kursgevinster, hvor det næppe er langtidsholdbart i længden. Og så er indtjeningsmarginalen presset på flere forretningsområder, herunder private banking. Den basale bankdrift presses, og bankernes forretningsmodeller er under hastig forandring. Vi vil vokse os ud af det. Men det kan alle banker jo ikke gøre. Og det vil give yderligere konsolidering, når tingene normaliseres.”