Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Spekulativ kursgevinst på 10 % i Chr. Hansen

Linda

lørdag 17. september 2016 kl. 15:57

Her præsenterer vi hver uge kommentarer til alle C20-aktierne. Kommentarerne er primært baseret på teknisk analyse, og formålet med denne gennemgang er at give læserne et overblik over den aktuelle status hos de vigtige C20-aktier.

For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at disse to sider indeholder aktuelle kommentarer med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående selskabsanalyser. Alle kurser er korrigeret for udbyttebetalinger.

Købs- og salgsanbefalingerne på de enkelte aktier må kun betragtes som vejledende, og handel i aktierne sker på eget ansvar.

A. P. Møller – Mærsk A – Hold Aktuel kurs: 9650,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Hold Aktuel kurs: 10020,00
APM’s stigning mister kraft, og måske er grænsen nu nået for, hvad forventningen om en ændring i selskabets struktur kan bidrage med.

Carlsberg B – Hold Aktuel kurs: 607,00
Carlsberg rammer nu bunden af intervallet 605-650. Et fortsat fald ned under støttelinjen ved 605 vil udløse et salgssignal.

Chr. Hansen – Hold Aktuel kurs: 399,00
Chr. Hansen er faldet ned i bunden af det vandrette kursinterval 395-445, og den risikovillige investor kan spekulere i en ny stigning på ca. 10 % herfra. Den forsigtige investor holder sig på afstand, indtil 50 dages glidende gennemsnit i 415 er passeret. Et fald under 390 udløser et salgssignal.

Coloplast – Hold Aktuel kurs: 508,00
Coloplast ligger midt i det vandrette kursinterval 480-530, og giver ikke anledning til yderligere kommentarer i denne uge.

Danske Bank – Hold Aktuel kurs: 189,70
Danske Banks kursfald fra toppen i 197 kan stadig være en kortvarig korrektion efter den forudgå-ende stigning. Men den forsigtige investor afventer en stigning forbi 197, før han overvejer et køb.

DSV – Hold Aktuel kurs: 326,40
Det skal nu vise sig, om DSV’s fald fra kurs 336 var afslutningen på en flot stigning, eller om det blot var en midlertidig pause. Afvent en stigning forbi 340, før DSV købes.

FLSmidth & Co – Hold Aktuel kurs: 247,40
FLSmidths kursbunde har været stigende siden midten af juni, men vi vil se et gennembrud af modstanden ved 260, før vi hæfter en købsanbefaling på aktien. Fredagens kursfald kan være afslutning på FLSmidths serie af stigende kursbunde.

Genmab – Hold Aktuel kurs: 1103,00
Genmab fik positivt nyt omkring et produkt under udvikling, og sammenholdt med den ventede korrektion efter kursfaldet fra 1150 resulterede det i en pæn kursstigning. Indtil kursen har passeret 50 dages glidende gennemsnit i 1133, er det dog ikke tilstrækkeligt til at begrunde en købsanbefaling.

GN Store Nord – Hold Aktuel kurs: 147,70
GN Store Nords lodrette stigning er ved at løbe tør for kræfter, og kursen er ved at stabilisere sig ved niveauet 144-149. En stigning forbi 150 vil være et købssignal.

H. Lundbeck – Sælg Aktuel kurs: 263,30
Lundbeck fortsætter sin sivende tendens, hvor kurstoppene gradvist bliver lavere og lavere. Indtil den tendens er afsluttet, er det mest sandsynlige yderligere kursfald, og fredagens stigning bør benyttes som en salgsmulighed.

ISS – Køb Aktuel kurs: 272,00
ISS’ fald standsede på samme niveau, som den forrige top i 270 tilbage i maj. Det lægger op til at ISS har en støttelinje ved dette niveau, og faldet fra 275 må derfor betragtes som en naturlig kortvarig korrektion på ISS’ langvarige kursstigning.

Jyske Bank – Hold Aktuel kurs: 313,70
Bankaktiernes generelle stigning har mistet kræfterne, og det ses også hos Jyske Bank, som er gået i stå lige under modstanden ved 323. En stigning forbi 330 vil være et købssignal, men indtil da bør Jyske Bank følges fra sidelinjen.

Nordea – Hold Aktuel kurs: 65,10
Nordea er nået op til modstandslinjen ved 66, og indtil videre har der ikke været kræfter til at bryde denne modstand. Afvent en stigning forbi 67 før Nordea lægges i porteføljen.

Novo Nordisk B – Hold Aktuel kurs: 307,50
Selvom det endnu kun i begrænset omfang kan aflæses på aktiekursen, så er styrken i Novo Nordisk nu stigende. Aktiens stigning i denne uge kan dermed forsætte i den kommende uge.

Novozymes B – Hold Aktuel kurs: 289,00
Novozymes er på kort sigt ved at stabilisere sig i intervallet 284-294. Afvent en stigning forbi loftet i det interval, før et køb overvejes.

Pandora – Sælg Aktuel kurs: 799,50
Pandoras stigning fra den foreløbige bund i 790 må indtil videre betragtes som en mindre korrektion på en længere nedtur. Kursen kan stige yderligere op til 810-820, men en sådan stigning bør anvendes til et salg. Så længe kursen ligger under 50 dages glidende gennemsnit i 850 er aktien ikke attraktiv.

TDC – Køb Aktuel kurs: 38,04
TDC har været gennem en ganske turbulent uge, men kursstigningerne er sket under en højere omsætning end kursfaldene, og det peger i retning af en fortsat stigning. Læs mere om TDC i afsnittet om Basisporteføljen i denne uge.

Vestas Wind Systems – Hold Aktuel kurs: 547,00
Vestas er nærmest svejset fast til kursniveauet 550 i øjeblikket. Afvent stigning forbi den tidligere top i 567, før aktien lægges i porteføljen.

William Demant Holding – Hold Aktuel kurs: 138,50
WDH svinger omkring 137, men både kurstoppe og -bunde er faldende. Det ligner dermed opbygningen til et kursfald.

læs hele udgivelsen her 

Bruno Japp

 

5c1456dcb10c29ea259a

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank