Står bankerne for en gamechanger på udlånstab?

De danske banker fortsætter med at levere ekstremt små bogførte udlånstab. F.eks. tilbageførte Danske Bank 200 mio. kr. i tidligere tabshensættelser som indtægter i resultatopgørelsen. Det var den største tilbageførsel i over otte kvartaler. Modsat noterer Nordea markant stigende udlånstab i Danmark både for privatkunder og business-kunder. Er det et forvarsel om, at der ligger større ulykker forude, spørger chefredaktør Morten W. Langer.

De seneste nøgletal for BNP-væksten ser bestemt ikke gode ud. Renses vækst i andet kvartal 2024 for industriens lageropbygninger, så ville BNP-væksten i kvartalet være mere end minus 2 pct.

Opbremsningen ser ikke ud til at have påvirket bankregnskaberne endnu. De bogførte tabshensættelser er fortsat meget små. Og det kan ikke udelukkes, at det dækker over, at bankerne fortsat har en stor buffer i tabshensættelser baseret på såkaldte ledelsesmæssige skøn.

Den kunstige buffer stammer tilbage fra coronatiden, hvor bankledelserne fornuftigt hensatte ekstrastore beløb til uforudsete hændelser, simpelthen fordi man ikke vidste, hvad der ville ske.

Bankerne fik ikke brug for denne buffer, som senere fik ændret navn til makroøkonomiske risici og senere igen til Ukraine-relaterede risici.

En klar tendens

Bundlinjen er, at selvom dansk økonomi for tiden bevæger sig ned ad en glidebane, senest godt hjulpet af en ekstra svag tysk økonomi og også opbremsning i Kina, så er det ikke til at se i bankregnskaberne. Og så alligevel:

Ifølge Nordeas Factbook for Q2 har den danske privatforretning udløst de største udlånstab i seks kvartaler, og i business er udlånstabet i Danmark tidoblet på kun ét kvartal. Der kan være tale om engangsforhold, og der er fortsat tale om små beløb. Men alligevel en klar tendens.

Hos Danske bank ser det umiddelbart meget rosenrødt ud med udlånstabene. For privatkunder var der netto udlånstab på 78 mio. kr. i andet kvartal. Men de blev mere end neutraliseret af tilbageførselser i divisionerne for SMV-erhverv og store virksomheder. Ifølge factbook relaterer udlånstabene sig til såkaldte ”new assets” under IFRS9, som kan henføres til hensættelser på blandt andet nyudlån.

Jyske Bank bogførte nedskrivninger for 13 mio. kr. i kvartalet mod 82 mio. kr. i første kvartal. ”De ledelsesmæssige skøn vedrørende nedskrivninger blev i 1. halvår 2024 reduceret 29 mio. kr. til 1.905 mio. kr. som følge af lavere makroøkonomiske risici. Kreditkvaliteten er fortsat solid med et lavt niveau af kreditforringede udlån”, hedder det i regnskabet, hvor det også oplyses, at Jyske Banks saldo for nedskrivninger udgjorde 4,7 mia. kr. ultimo 1. halvår 2024 svarende til 0,8 pct. af udlån og garantier mod henholdsvis 4,8 mia. kr. og 0,8 pct. ultimo 2023.

Vi har tidligere påpeget, at regnskaberne for Ringkjøbing Landbobank viser, at bankledelserne stort set kan komme frem til de bogførte tabshensættelser, som de selv ønsker. Bankens ledelse ved John Fisker har de seneste ti kvartaler bogført mellem plus én million og minus én million i kvartalsmæssige tabshensættelser. Er det en tilfældighed? Næppe.

Tab meget beskedne

Ledelsen skriver i udviklingen: ”Banken har i 2. kvartal 2024 indtægtsført 1 mio. kroner i nedskrivninger med baggrund i stærk kreditkvalitet. Samtidig er nedskrivningskontoen øget med 39 mio. kroner i løbet af 1. halvår 2024.”

Videre hedder det, at ”Det er værd at bemærke, at de pågældende resultater er realiseret uden, at der samtidig er sket en reduktion i bankens samlede nedskrivningskonto. Bankens samlede nedskrivningskonto er siden ultimo 2021 og frem til udgangen af 2. kvartal 2024 således øget fra 2.283 mio. kroner til 2.373 mio. kroner. Dette er et udtryk for, at de faktiske nettotab har været meget beskedne gennem de seneste 10 kvartaler og mindre end de løbende renter, som tilskrives på udlån omfattet af individuelle nedskrivninger. De konstaterede tab i årets første halvår er fortsat meget beskedne.

Endelig oplyses det, at tilsynet har været på besøg og kigget på ejendomsudlånene: ”… Finanstilsynet har i det forgange kvartal afsluttet en generel temaundersøgelse af bankens erhvervsudlån til ejendomsselskaber. Der blev i forbindelse med denne ikke konstateret et behov for at foretage nye individuelle nedskrivninger på kunderne.”

Morten W. Langer