Vi har længe været vant til at se GN Store Nord i toppen af shorttabellen. Men alligevel er shorthandlernes håndtering af aktien i denne uge både overraskende og bemærkelsesværdig.
Man skulle tro, at shorthandlerne efterhånden havde erhvervet (og solgt) de aktier i GN Store Nord, som de fandt forsvarligt. GN har trods alt mistet 82 pct. af sin værdi, siden kursen toppede for snart fem år siden.
Men virkeligheden overrasker nogle gange, og i denne uge viste det sig, at shorthandlerne slet ikke er færdige med GN Store Nord. Tværtimod.
GN Store Nord står nemlig for den største forøgelse i shortandel blandt samtlige børsnoterede selskaber med en stigning på 1,08 pct.
Det bringer GN Store Nords shortandel klart over 10 pct., og der er 3,48 procentpoint ned til nr. 2 på listen, som er Pandora med 7,29 pct.
Dette går stik imod GN’s kursbevægelse det seneste halve år, hvor kursen stort set har bevæget sig sidelæns indenfor intervallet 103-120.
Enten har shorthandlerne indledt et desperat spil for at redde en fejlslagen satsning. Eller også står aktionærerne i GN foran en rigtig grim overraskelse.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2% af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde.
”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her











