At skabe nye højteknologiske virksomheder ud af universiteternes forskning var hovedopgaven for de såkaldte statslige innovationsmiljøer. Det lykkedes aldrig, og nu bliver de nedlagt.
Det var embedsmænd i Erhvervsministeriet, der i slutningen af 90’erne udtænkte ideen om, at man via små statsfinansierede ventureselskaber kunne skabe nye innovative iværksættervirksomheder ud af universiteternes forskning. Politikerne fulgte trop. Det kom der fire statsfinansierede såkaldte ”innovationsmiljøer” ud af.
20 år senere, efter 1400 investeringer til 2,6 mia. kr. og et tilbageløb til staten på godt det halve, var det i realiteten også embedsmænd, der besluttede at afvikle de statslige ventureselskaber i 2019. Pengene kunne bruges bedre, mente de.
Den manglende evne til at udvikle nye højteknologiske virksomheder fra forskning er da også innovationsmiljøernes største fiasko. Det indrømmer Lars Stigel, talsmand for miljøerne og stadig direktør i Innovationsmiljøet Capnova, som nu er under afvikling.
Som aktør i de statslige bestræbelser på at skabe et højteknologisk iværksættermiljø er Stigel ikke nogen uvildig iagttager. Ikke overraskende mener han, at innovationsmiljøerne burde være bevaret. Men han erkender også i bogen ”Investering i innovation og iværksætteri – erfaringer fra 20 år med innovationsmiljøer”, at der ikke var mange iværksættere, der kom de små statslige ventureselskaber til undsætning, da beslutningen blev truffet i Lars Løkke-regeringens sidste tid. End ikke den nyslåede forskningsminister, superiværksætteren Tommy Ahlers (V), gad omgøre beslutningen.
Universiteterne og de tilknyttede forskningsparker var gennem store dele af innovationsmiljøernes levetid omdrejningspunktet for deres investeringer. Politikerne, med daværende forskningsminister Helge Sander (V) i spidsen, talte i tide og utide om at lette vejen fra ”Forskning til faktura”. Og den vej skulle innovationsmiljøerne betræde. Men det viste sig svært.
For det første var forskerne ikke særligt interesserede i at kommercialisere deres ideer.
For det andet var de midler, som de statslige ventureselskaber rådede over, for få.
For det tredje var miljøernes investorkonsulenter for uerfarne.
Som Stigel skriver: ”I bagklogskabens lys og ud fra et forretningsmæssigt synspunkt blev der helt sikkert startet for mange nye virksomheder på et for tidligt udviklingsstadie.”
Bedre held havde innovationsmiljøerne hos de ”forretningsdrevede iværksættere”, som Stigel kalder dem. Her var der stor appetit på statens penge. Det var også i dette segment, private investorer fortrinsvis engagerede sig. I de 20 år, innovationsmiljøerne var aktive, medinvesterede private investorer godt 15 mia. kr. i de 1400 selskaber, som blev født i miljøerne.
Hvor meget de har fået ud af deres penge, er svært at opgøre. I en rapport fra Copenhagen Economics menes de i gennemsnit at have fået en forrentning på 9 procent. Men hovedparten må have tabt store summer, eftersom der ikke er kommet mange ”enhjørninge” ud af miljøerne.
Stigel selv nævner bl.a. Universal Robots, som et innovationsmiljø på Fyn oprindeligt investerede i, og som siden blev solgt til amerikanske Teradyne for 2 mia. kr.
Kun en af fire overlevede på markedet
Alt i alt har det dog knebet med at få de helt store gevinster hjem. Da miljøerne blev besluttet nedlagt i 2019, kom afviklingsforretningen i udbud.
Men kun innovationsmiljøerne selv ville påtage sig opgaven med at få solgt statens ejerandele bedst muligt. Blandt de fire innovationsmiljøer er det alene det DTU-baserede PreSeed, der har formået at rejse privat kapital til at fungere på markedets betingelser.
Stigels bog er et velkomment indspark i iværksætterdebatten, og ikke alt, hvad der blev gjort, var forgæves. Innovationsmiljøerne bidrog med deres aktiviteter til at udvikle det økosystem for iværksættere, som vi har i dag, og som fungerer ganske godt. Men det ville være bedre, hvis det, som i USA, i højere grad var markedet, der drev udviklingen. Vi har dygtige embedsmænd i Danmark, men kommercielle helte bliver de aldrig.
”Investering i innovation og iværksætteri – erfaringer fra 20 år med innovationsmiljøer”. Forlaget Historia
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
