Steen Jacobsens analyse er bearbejdet til dansk og populariseret nedenfor under originalanalysen:

The Sirens Calling
By Steen Jacobsen | October 2025 |
The market is drifting in strange waters. At the surface, it appears orderly — indexes grind, rates recalibrate, and capital flows persist. But beneath, a deeper distortion is at play. The investment space is no longer shaped by traditional macro signals. Instead, it’s being orchestrated by a new elite: the Silicon Valley and crypto evangelists who now dictate both the political and technological agenda.

They own the platforms — media, defense, AI, and the agents that interpret reality. Their message is clear: Don’t get left behind. We’re smarter than you. Even as they hemorrhage capital on speculative AI ventures and debt-financed AGI dreams, they promise delivery. Eventually. Ignore the lack of productivity. Ignore that their models recycle internet noise and academic detritus. Ignore that 95% of “new information” is linguistic filler. The Sirens sing, and the market listens.

In Washington, the chorus is even simpler: Get rich quick — loyalty first. With Congress gridlocked and no new funding secured, we enter Q4 flying blind. Data quality collapses. Inflation becomes harder to measure, harder to report. Growth appears strong — but it’s a mirage, inflated by the runoff of last year’s CAPEX binge.

The White House wants lower rates. The 10-year Treasury has broken through the mythical 400 bps barrier and looks well offered — not from conviction, but from the gravitational pull of a market black hole. A patient investor would stand aside. But there are still obvious longs: drones, defense, electrification, cybersecurity, commodities and metals. Be long the “real world” at all costs. These are tethered to physical reality — where demand is real and supply is constrained.

And that constraint is the story. The world is short electricity. Data centers need juice. Cooling systems need water. Grids are maxed out. Base load is insufficient. Where economists once watched oil prices to gauge cyclical swings, electricity is now the core input to growth. How to get it, at what price, and with what utility to society — these are the new macro questions.
Oil was the lifeblood of the post-WWII economy. Electricity is its successor. Let that sink in.

A society short on infrastructure, energy, and delivery mechanisms cannot grow. Inflation will rise. Productivity will stall. The promises of the Sirens — and the real-world shortages — will collide.

Cracks are already forming. Private credit is imploding quietly. Equity leadership is shifting from mega-cap names to second-tier players — but it’s still more of the same.

The dream persists: Don’t ask. Don’t think. DADT for markets.

We’re in Q4. The Sirens will sound more seductive than ever.
We will have more last dance while the songs are flowing as Q4 remains the gifts of all gifts with a statistical unique up 80% of the time.

Peace and out.
— Steen

Steen Jacobsens analyse bearbejdet til dansk  i en mere pædagogisk form

Markedet i mærkelige farvande: Fra makrosignaler til platformsmagt

Underrubrik

På overfladen ser alt tåleligt ud. Men under kurverne skifter ejerskabet af markedsdynamikken fra klassiske makrofaktorer til en ny platformselite, der sætter både den teknologiske og politiske dagsorden. Det efterlader investorer med et simpelt valg: jagte sirenesangen – eller holde sig til den fysiske økonomis knapheder.

1) Overfladen ser rolig ud – understrømmen er forvrænget

Indeksene driver sidelæns, renterne omkalibreres, og kapitalstrømme fortsætter nogenlunde uforstyrret. Alligevel er relationen mellem pris, risiko og realøkonomi rykket. Hvor investeringsrummet tidligere blev styret af inflationsdata, væksttakters ændringer og klassiske cyklusser, bliver det nu i stigende grad ledt af aktører, der kontrollerer digitale infrastrukturer og fortællinger — og som dermed flytter risikoappetitten udenom de sædvanlige pejlemærker.

2) Den nye magtelite: Platforme, fortællinger og løftet om “ikke at blive ladt tilbage”

Silicon Valley- og krypto-evangelister ejer kanalerne: medieplatforme, AI-modeller og fortolkningslagene (agenter), som oversætter virkeligheden for både virksomheder, politikere og husholdninger. Budskabet er enkelt og effektivt: “Hold tempoet, ellers bliver du efterladt.”
Det gælder også, når afkastlogikken er tynd: høj burn-rate i spekulative AI-initiativer, gældsfinansierede AGI-visioner og et produktivitetsløfte, der ofte står på skuldrene af genbrugte datasæt. Støj kan maskeres som “ny information”, og markedet honorerer løftet om fremtidig skalering, selv når nutidens enhedsøkonomi er svag.

3) Washingtons ramme: Loyalitet, kortsigtethed og dårligere data

I den politiske sfære forenkles koret: “Vær lojal, og bliv hurtigt rig.” Med et fastlåst Kongresmaskineri og usikre bevillingsrammer går vi ind i fjerde kvartal med ringere sigtbarhed. Datakvaliteten forringes: måling af prisudvikling bliver mere kompleks, revisionsmønstre trækker ud, og signal-støj-forholdet svækkes. På papiret ser væksten robust ud — i praksis kan en del være efterslæb fra sidste års investeringsbølge i udstyr og software.

4) Renter og gæld: Tyngdefeltet i den 10-årige

Det Hvide Hus ønsker lavere renter. Samtidig har den 10-årige amerikanske statsobligation krydset den “mytiske” 4,00 %-grænse og virker veludbudt — ikke nødvendigvis af overbevisning, men fordi markedets massetiltrækning trækker kapital mod sikkerheder. For den tålmodige investor taler meget for at forholde sig selektivt, holde varigheden disciplineret og lade støjen spille ud.

5) Den virkelige verdens “longs”: Hvor efterspørgslen ikke er digital

Trods sirenesangen er der sektorer, hvor efterspørgslen er fysisk, målbar og snævert udbudsbestemt:

• Forsvar og droner: geopolitiske risici, materielslitage og modernisering.

• Elektrificering og grid: udbygning af net, transformer-kapacitet, lagring.

• Cybersikkerhed: strukturel efterspørgsel drevet af angrebsflade og regulering.

• Råvarer og metaller: kobber, nikkel, sjældne jordarter m.m. som input i energiomstilling og datacentre.
  Fællesnævneren er knaphed, forudsigelig efterspørgsel og hårde “flaskehalse”, der sætter gulv under prissætning og marginer.

6) Den nye knaphed hedder elektricitet

Verden er kort strøm. Datacentre kræver enorme mængder elektricitet og betydelige mængder vand til køling. Nettene er pressede, baseload utilstrækkelig, og tilslutningstider for nye projekter forlænges. Hvor olieprisen tidligere var den primære cykliske indikator, bliver el-infrastruktur nu det afgørende input til vækst: Hvem kan skaffe strøm — til hvilken pris — og til hvilken samfundsmæssig nytte? Det er de nye makrospørgsmål.

7) Makroskiftet: Fra olieøkonomi til strømøkonomi

Efterkrigstidens økonomi blev smurt af olie. Den digitale og elektrificerede økonomi smøres af strøm. Det er ikke blot en energipolitisk pointe, men en investeringsramme. Prissætningen af kapital, produktionsmuligheder og lokalisering af industri flytter sig i takt med elpris, netadgang og regulatoriske incitamenter.

8) Konsekvenserne af underinvestering

Et samfund, der er short på infrastruktur, energi og leveringsmekanismer, kan ikke levere vedvarende realvækst. Konsekvensen er højere friktionsinflation og flad produktivitet. Når løfter om eksponentiel softwaremagi møder fysiske flaskehalse, opstår spændet mellem forventede og realiserede afkast.

9) Revnerne i kredit og aktierotation

Under radaren ser vi tegn på stress i private credit: illikvide lån, cov-lite historik og refinansieringsrisiko i en verden med højere realrenter. Samtidig glider aktielederskabet gradvist fra de største megacaps mod “anden række” — men inden for samme narrativ. Det er rotation, ikke regimeskifte, så længe energiens og infrastrukturens bindinger ikke løsnes.

10) Q4’s sirenesang

Historisk bærer fjerde kvartal en positiv sæsonprofil, og sirenerne lyder stærkere, jo tættere vi kommer årsskiftet. Det forstærker incitamentet til “den sidste dans”, mens risikomodeller og incitamentsstrukturer (bonus, performance-vinduer) gør resten. Pointen er ikke at afvise rallyets mulighed, men at kende dets drivere: likviditet, fortælling og kortsigtet optik.

Hvad gør man som investor? Tre disciplinlinjer

1. Prioritér fysisk knaphed: elnet, lagring, udstyrsleverandører, grid-komponenter, udvalgte metaller og infrastrukturservice.

2. Hold øje med kreditkanalen: refinansieringsbjerge, marginpres og spredningsrisiko i private credit og sub-IG.

3. Vær ydmyg om AI-afkastet: adskil produktivitetsløfter fra forretningsmodeller med line of sight til cashflow. Brug positionstørrelser og risikoforløb, der ikke antager en gratis finansiel tyngdekraft.

Fem signaler at overvåge (praktisk tjekliste)

• Netkapacitet og tilslutningstider for større datacentre og industriprojekter.

• PPA-priser og terminskurver for el og gas som proxy for strukturel stramhed.

• Transformer- og komponentlevering (ordreindgang/lead times) i el-værdikæden.

• Kreditspreads og covenant-kvalitet i private credit og HY.

• Capex-guidance fra forsyningsselskaber, grid-operatører og lagringsaktører.

Konklusion: Når sirener møder fysiske flaskehalse

Markedet kan godt danse videre i Q4 — det har det ofte gjort. Men den langsigtede retning afgøres ikke af slogans eller modeller, der genbruger den samme datasuppe. Den afgøres af ledninger, transformere, kølevand og adgang til billig, stabil strøm. Olie var økonomiens livsblod i det 20. århundrede; elektricitet er dens efterfølger. Lad det synke ind — og positionér porteføljen derefter.