Større sikkerhed om Nordeas udbyttepolitik

Nordeas regnskab for 3. kvartal viste en god forbedring i kapitalsituationen, som er med til at fjerne usikkerheden om udviklingen i Nordeas udbyttepolitik.

Der har været uro omkring Nordeas kapitalkrav, hvor det svenske finanstilsyn i første omgang ikke villle godkende dele af Nordeas egen solvensbehovsmodel. Den endelige afgørelse fra det svenske finanstilsyn kom 30. september, og den viste et kapitalkrav på 17,3% ultimo september 2016.

I halvårsregnskabet havde Nordea en ”Common Equity Tier 1 Capital” ratio – eller på dansk: Egentlig Kernekapitalprocent – på 16,8%. Denne er øget pænt i 3. kvartal til et niveau på 17,9%, men primært på grund af en lavere nævner (risikovægtede aktiver) og ikke en højere tæller (kapital). Nordea gennemførte i kvartalet en syntetisk ”securitisation”, hvor en gruppe investorer i praksis overtog juniorrisikoen ved en større og meget diversificeret låneportefølje på 8,4 mia. EUR.

Nordea er dermed kommet på den rigtige side af myndighedernes kapitalkrav, og CEO Casper von Koskull blev af Bloomberg TV citeret for, ”at man er ved at nærme sig afslutningen af kapitalopbygningen”. Det bør give større fokus på at sende kapital tilbage til aktionærerne – i særdeles når det samtidig står klart, at der ventes en flad udvikling i kapitalbehovet frem mod 2018. CEO gentog også, at det fortsat er ambitionen at forhøje udbyttet hvert år. Analytikerne forsøgte uden held på telefonkonferencen at få lidt mere klarhed over det kommende 2016-udbytte, hvor konsensus p.t. er et udbytteafkast på 6,5%.

Af øvrige nyheder var det vigtigt for investeringscasen, at Nordea fastholdt forventningen til udviklingen i omkostningsbasen, samtidig med at ”presset på rentemarginalen” er ved at aftage ifølge CEO. Det var i hvert fald 3. kvartal i træk med en marginalt stigende nettorentemarginal.

Der blev også spurgt ind til de udtalelser om en mulig fusion med den statskontrollerede hollandske storbank ABN AMRO, som bestyrelsesformand Björn Wahlroos blev citeret for i et finsk interview. Det blev understreget, at det var et fejlcitat (og overfortolkning), når det fremgik, at forhandlingerne var sat på pause indtil det hollandske valg er overstået i marts.

Ligesom de øvrige bankaktier har Nordea haft en god periode de seneste par måneder efter Brexituroen lagde sig. På helt kort sigt må det forventes, at kursudviklingen i Nordea i høj grad vil afspejle udviklingen i de øvrige store bankaktier.

De danske aktionærer har endvidere et mindre valutaefterslæb, da aktien på hovednoteringen i Stockholm er steget noget mere end den danske, og nu kun ligger omkring 5 SEK fra den psykologiske grænse på 100 SEK.

Kursmål indfriet
Med en estimeret P/E omkring 12 for 2016 og 11,6 for 2017 er Nordea fortsat ikke voldsomt dyr i forhold til de nordiske peers. Vi kan godt forsvare en lidt højere præmie qua den kvalitet og konsistens vi trods alt har set i Nordea-aktien over lang tid.

Aktien har nået vores kursmål på 70, og i lyset af den positive modtagelse af regnskabet og en forventelig hævning af udbyttet hæver vi vores kursmål en smule til 70-75 – også for at afspejle et kursmål på 100 SEK på den svenske aktie. Udbyttet på ca. 6,5% er stadig ganske attraktivt i det lave rentemiljø. Skal vi vælge side, ser vi en lidt større sandsynlighed for et brud af den øvre del af intervallet 70-75.

læs hele udgivelsen her

Steen Albrechtsen

Børskurs på analysetidspunktet: 71,50                                             AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 70-75