Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Sydbank tilbage i varmen

Steen Albrechtsen

tirsdag 08. juni 2021 kl. 8:31

Efter flere år i skammekrogen er Sydbank (og de øvrige bankaktier) atter tilbage på investorernes radar. Men spørgsmålet er, hvor længe det varer?

Fra at være aktier, som næsten ingen ville røre med en ildtang, er bankaktier nu igen eftertragtede. Investorerne har tilsyneladende i ly af snakken om renteforhøjelser og corona-comebacket i økonomien glemt alt om sektorens mere strukturelle udfordringer.

En række banker har allerede opjusteret deres forventninger til 2021, men det er dog ikke tilfældet for Sydbank. I forbindelse med 1. kvartalsregnskabet har bankens direktør udtalt, at man allerede ved udmeldingen af forventningen havde indtaget en lidt aggressiv tilgang, og at det var for tidligt at kigge på årsforventningen allerede efter 1. kvartal. Man vil gøre det i forbindelse med aflæggelsen af halvårsregnskabet den 25. august.

I kvartalsregnskabet noterer vi særligt, at de negative indlånsrenter begynder at slå igennem i regnskabet. De gav en positiv påvirkning på 26 mio. kr. af nettorenteindtægterne alene fra 4. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021. Nettorenteindtægterne steg samlet fra 372 mio. kr. til 434 mio. kr., hvoraf bidraget fra Alm. Brand Bank udgjorde 37 mio. kr.

Indtjeningsfremgang næste år
For 2021 forventer banken et resultat efter skat på 850-1150 mio. kr., hvilket er en rimelig fremgang i forhold til resultatet i 2020 på 799 mio. kr. Det er dog værd at bemærke, at konsensus overraskende nok kun ligger midt i intervallet med 984 mio. kr. for helåret.

Sydbank er også i 2021 i særlig grad påvirket af integrationen af Alm. Brand Bank og opstarten af det nye partnerskab med Alm. Brand, som blev indgået samtidig med købet. De ekstraordinære omkostninger i år forventes på 150-175 mio. kr.

For at få et mere reelt billede af indtjeningspotentialet kan man derfor kigge 1-2 år frem. I 2022 og 2023 ligger konsensus over 200 mio. kr. højere på niveauet omkring 1210-1217 mio. kr. efter skat. Det modsvarer ca. 20 kr/aktie, og dermed handler Sydbank til en Price/Earning omkring 10 målt på 2022-indtjeningen. I sig selv er det ikke en aggressiv prissætning, og det nuværende momentum i aktien er næppe helt slut.

Vi har set flere kursmålsforhøjelser fra analytikerne, som har løftet det gennemsnitlige kursmål op over 200, men med en Kurs/Indre værdi, der nu har krydset den magiske grænse på 1, er det svært at se Sydbank som decideret billig.

Hvis vi går et par år tilbage til 2016-2017, hvor banksektoren også havde en opblomstring, nåede Sydbank en aktiekurs omkring 250-260, hvilket da modsvarede en K/I på 1,4. Indre værdi er lige nu 200 kr/aktie, og med en K/I på 1,4 modsvarer det i dag en kurs omkring 280.

Det er fristende at kigge på historien, når vi skal vurdere, om der er mere potentiale i aktien. Et kursmål på 260-280 finder vi dog lige friskt nok p.t. Men vi har ikke problemer med et kursmål på 220-230, da investorerne ikke har haft problemer med at sende aktiens K/I over 1, når tiderne var gode. Nu er grænsen lige krydset, og stigningen er næppe slut, omend både Jyske Bank og Sydbank ser ud til den seneste måned at have klaret sig bedre end de øvrige bankaktier i grafen. Kortsigtet kan det måske hæmme aktien lidt, for grafen viser også tydeligt, at sektoraktierne bevæger sig meget synkront over tid.

Aktuel kurs:                    206,00
Kursmål (3 mdr.):        225,00

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank