Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Tavlen er visket ren for Bavarian Nordic

Steen Albrechtsen

mandag 16. marts 2026 kl. 10:40

Paul Chaplin
Paul Chaplin, direktør i Bavarian Nordic,

Med kursfaldet ned omkring 180 er tavlen visket ren ovenpå det fejlslagne købstilbud. Selskabet har sat en dæmper på udviklingsomkostningerne, og 2026 giver for første gang i flere år et reelt billede af, hvad Bavarian Nordic kan præstere. Der er nu skabt et fundament, hvorfra der næsten kun kan komme positive overraskelser.

På forsiden af Bavarian Nordics årsrapport er der i år en ræv. Det kan være en hilsen til de snu investorer, der solgte aktieposten i forbindelse med købstilbuddet, og som nu kan genkøbe aktierne en del billigere.

Uomtvisteligt er det, at Bavarian Nordic har nået et kursniveau, hvor den begynder at se interessant ud, og hvor forretningen er mere gennemsigtig og reel.

I 2025 var der god medvind til rejsevaccineforretningen, hvor særligt rabiesvaccinen solgte godt. I 2026 forventes dog en mere begrænset vækst.

I år vil rejsevaccineforretningen krydse 3 mia. kr. i omsætning, mens koppeforretningen ser ind i et normalår med en omsætning på 1,8-2,0 mia. kr., hvoraf de 1,4 mia. kr. allerede er sikret i form af ordrer. Koppeforretningen er nu tilbage på det niveau, som Bavarian selv betegner som et ”normalår”.

Går vi til konsensusestimaterne, ser vi forventningen om en omsætning, der vokser stille og roligt med 5-7 pct. frem til 2028, hvor en omsætning på 6 mia. kr. vil kaste et EBITDA-resultat på 1,5 mia. kr. af sig, svarende til en margin lige omkring 30 pct.

Bavarians kapitalsituation er stærk i øjeblikket med en kassebeholdning i underkanten af 3 mia. kr., og selskabet har i januar gennemført et tilbagekøbsprogram på 150 mio. kr., og har netop ovenpå årsregnskabet igangsat et nyt tilbagekøbsprogram på 200 mio. kr., der løber to måneder frem til starten af maj.

Alt i alt tegner der sig et billede af en Bavarian Nordic forretning, som i højere grad end tidligere har fokus på aktionærerne. Og ikke mindst en forretning, der har bundet ud og formentlig også anlagt en lidt konservativ tilgang til præstationen i 2026.

Det giver plads til positive overraskelser, men med en markedsværdi omkring 14 mia. kr. kræves der tålmodighed, hvis investor skal høste den fremtidige værdiskabelse over årene fremfor overnight i form af et købstilbud på 18-19 mia. kr.

På den front ved vi ikke, hvad fremtiden bringer. Men det er bestemt ikke umuligt, at kapitalfondene vender tilbage i år. Der blev trods alt lagt et stort arbejde i tilbuddet og det forudgående arbejde.

2026 kan blive et ordinært år for Bavarian, men der er også mulighed for, at et enkelt nummer i lotteriet bliver udtrukket. Hvad enten det er abekoppeudbrud, stærkt Vimkunya-salg, vaccinetilkøb eller et nyt købstilbud, vil det være positivt for kursen. I takt med at tiden går, vil presset på Bavarians overkapitalisering også stige.

Vi sætter et kursmål på 195, men kigger bestemt højere, hvis en af ovenstående faktorer falder rigtig ud for Bavarian. For den langsigtede investor synes Bavarian derfor igen at være blevet interessant.

Steen Albrechtsen

Konklusion

Aktuel kurs      181,55

Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr.)         Køb

Langsigtet kursmål (12 mdr.)  195,00

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

Bavarian Nordic - aktuelle signaler

Intro-pris i 3 måneder

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

199 kr./måned

Normalpris 349 kr./måned

199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Chief Financial & Operating Officer (COO/CFO) for Centre for Ancient Environmental Genomics
Region Hovedstaden
Udløber snart
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank