Copenhagen Benchmark (CB) fortsætter sin stabile stigning, som måske er en tidlig version af ”januar-rallyet”.
Efter bruddet på modstandslinjen ved 1540 er CB fortsat opad, og med stigende kursbunde og -toppe er der tale om en klassisk optrend. Som det ses af figuren nedenfor ligger CB over både det korte, mellemlange og lange glidende gennemsnit, så der er ingen diskussion om den aktuelle styrke i markedet.
Der kan være mange forklaringer på, at den aktuelle stigning pludselig afløste en månedlang sidelæns bevægelse, men en del af forklaringen kan ligge i januar-rallyet. Altså den traditionelle stigning, som finder sted i januar, når kapital skal placeres i det nye år.
Hvor stor betydning dette reelt har er omdiskuteret, men forventningen kan være tilstrækkelig til, at investorer forsøger at komme stigningen i forkøbet. Og dermed fremprovokerer den.
Hvis det er en del af forklaringen på de aktuelle kursstigninger, kan konsekvensen blive, at kurserne falder i januar, når gevinsterne fra det tidlige ”januar-rally” i december tages hjem.

Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






