Topklubberne scorer kassen på ny struktur

Den nye Superliga-struktur vil gøre den økonomiske spredning mellem klubberne større, og sandsynligvis være til økonomisk gavn for hovedparten af de børsnoterede fodboldklubber.

Strukturen i den danske Superliga i fodbold er blevet ændret drastisk op til sæsonen 2016/17, som netop er startet. Det får økonomisk betydning for en del børsnoterede selskaber. Nemlig de selskaber, som står bag fodboldklubberne FC København (Parken Sport & Entertainment), Brøndby, AaB, AGF (Aarhus Elite) og Silkeborg.

I fjor mødte alle Superligahold hinanden tre gange, og i en liga med 12 hold medførte det 33 kampe for alle hold. Det betød at Brøndby eksempelvis mødte Hobro tre gange. De tre opgør blev tilsammen set af 23.915 tilskuere (heraf 20.684 tilskuere i Brøndby).

Til sammenligning blev Brøndbys tre kampe mod FC København overværet af sammenlagt 76.561 tilskuere (heraf 47.383 tilskuere til to kampe i Brøndby). Der kom altså flere tilskuere til en enkelt hjemmekamp for Brøndby mod FCK, end til Brøndbys tre kampe mod Hobro tilsammen.

Flere tilskuere til topklubbernes kampe
Dette er ikke overraskende, og et tilsvarende regnestykke kunne man lave for de øvrige topklubber. Der er ganske enkelt større interesse for kampe mellem topklubber (og specielt i lokalopgør) end for kampe mod midter- eller bundklubber.

Dette forhold får stor økonomisk betydning i 2016/17-sæsonen, da den nye turneringsform indebærer et markant brud med den tidligere tradition for at alle-møder-alle gennem hele turneringen.

I 2016/17 udvides Superligaen til 14 hold, og først spilles alle-mod-alle i 26 kampe. Herefter fortsætter de seks øverste hold i tabellen i deres egen mesterskabsturnering, hvor der spilles alle-modalle i yderligere 10 kampe. Det er i denne del af turneringen de store penge ligger for topklubberne. For at blive ved eksemplet med Brøndby, så skal Brøndby ikke længere spille tre kampe mod både bundklubben i Superligaen og topklubben FCK. I stedet spilles nu kun to kampe mod bundklubben i første halvdel af sæsonen. Til gengæld spilles fire lokalopgør mod FCK: Nemlig to i den traditionelle første halvdel af sæsonen, og yderligere to mesterskabskampe. Dette forudsætter naturligvis, at både Brøndby og FCK slutter blandt de første seks hold i den indledende alle-mod-alle turnering over 26 kampe.

Udover indtægterne fra mindst dobbelt så mange tilskuere på stadion, vil ændringen også medføre betydeligt flere indtægter fra sponsorer, salg af merchandise m.v. til de hold, som ender i mesterskabsslutspillet.

Økonomisk lussing til mellem- og bundklubber 
Til gengæld bliver der sandsynligvis en økonomisk lussing til de klubber, som ender udenfor de seks bedste efter første halvdel af sæsonen. De skal i anden halvdel af sæsonen spille nedrykningsslutspil, og det kommer i værste fald til at foregå for halvtomme tribuner.

Det er ikke vanskeligt at forestille sig forskellen i den mediedækning som en mesterskabskamp mellem eksempelvis FCK og Brøndby, eller mellem AaB og AGF vil få i forhold til en kamp mellem FC Nordsjælland og Horsens om 9. pladsen.

I planlægningen af den nye Superligastruktur er der gjort et behjertet forsøg på at skabe spænding omkring kampene udenfor mesterskabsslutspillet, men det er en kamp, som er tabt på forhånd. Turneringsstrukturen udenfor mesterskabsslutspillet er ganske kompliceret, og 95 % af de fodboldinteresserede vil højst sandsynligt ikke engang forsøge at sætte sig ind i den. For de sidste 5 % er der en illustration af den nye struktur HER .

Superligaen knækker over på midten
Både mediemæssigt og økonomisk vil Superligaen knække over mellem 6. og 7. pladsen, og det vil gøre den økonomiske spredning mellem klubberne større.

Det er endnu tidligt på sæsonen, men for de børsnoterede klubbers vedkommende ser den større økonomiske ulighed på nuværende tidspunkt ser ud til at få en positiv effekt på regnskaberne. P.t. ligger FCK, Brøndby og AaB nemlig til en plads i det økonomisk attraktive mesterskabsslutspil for de seks bedste, mens AGF på en 7. plads er meget tæt på. Kun Silkeborg er med en skrækkelig start på sæsonen (1 point ud af 12 mulige og ingen mål i 4 kampe) hægtet af.

Om udsigterne til større indtægter for de børsnoterede fodboldklubber også vil bringe professionel fodbold nærmere en status som rentabel forretningsmodel vil tiden vise.

læs hele udgivelsen her

Bruno Japp