Manglende tilskuere på de danske fodboldstadions pga. Covid-19 restriktioner koster klubberne mange penge. Mindre åbenlys er et andet potentielt hul i pengekassen, som kan få lige så store økonomiske konsekvenser. Nemlig færre indtægter fra spillersalg.
Det er efterhånden mange år siden, de danske børsnoterede fodboldklubber opgav at få overskud alene på tilskuerindtægter, tv-indtægter, salg af merchandise osv. Hvis man ville købe og aflønne tilstrækkeligt stærke spillere til at opfylde de sportslige ambitioner, måtte der mere til.
I dag er køb og salg af spillere derfor en integreret del af forretningsmodellen hos de fleste større klubber. Umiddelbart virker det måske ulogisk, at man kan opfylde sportslige mål ved at sælge sine bedste spillere, men forklaringen ligger i Danmarks beskedne størrelse på fodboldmarkedet.
Indtægt fra salg til udlandet ude af proportioner
Selvom danske fodboldklubber fra tid til anden leverer topspillere til store internationale klubber, er det danske spillermarked en miniput internationalt, og det nyder klubberne godt af. Det betyder nemlig, at salg til udlandet kan tilføre klubberne indtægter, som er helt ude af proportioner med klubbernes indenlandske indtægter og udgifter.
Eksempelvis blev AaB’s salg af Mikkel Kaufmann til FC København betegnet som den næststørste handel nogensinde mellem to danske klubber, og vi skønnede gevinsten for AaB til omkring 20 mio. kr. Til sammenligning er det ca. det halve af, hvad AaB fik for den 21-årige Christian Bassogog, da man i 2017 solgte ham til Kina.1)
Markedsværdien af samtlige superligaklubbernes spillere er p.t. 223 mio. euro (1,7 mia. kr.) Til sammenligning er markedsværdien af alle Premier League-spillerne 8,85 mia. euro (65,8 mia. kr.)1)
Den dyreste spillerstab finder vi i unoterede FC Midtjylland med en markedsværdi på 48 mio. euro (357 mio. kr.). For at illustrere beløbet beskedne størrelse betalte Premier Leagues bundprop Sheffield U i oktober 26 mio. euro (193 mio. kr.) for et enkelt spillerkøb.
I figuren nederst i venstre spalte ser vi, hvilken effekt transferaktiviteterne har haft på flere klubbers bundlinje de seneste tre år. Det er ingen overdrivelse at sige, at de har været en guldgrube for flere danske klubber.
Givtige spillersalg sættes måske på pause
Men måske har Covid-19 sat denne vigtige indtægtskilde på pause. Det er i hvert fald indtrykket fra aktiviteten i Premier Leagues såkaldte ”Januartransfervindue”, som lukkede i mandags. Normalt afsluttes en lang række handler i de sidste minutter inden deadline, men i år bød den sidste dag i januars transfervindue kun på tre handler.
Det er en exceptionelt lav aktivitet, og sådan har det været gennem hele det åbne januarvindue. Det illustreres tydeligt af denne figur (kilde: bbc.co.uk):
Til gengæld har der været usædvanligt mange låneaftaler mellem de engelske klubber i år som kompensation for manglende handler, men det kan de danske fodboldklubber jo ikke betale regningerne med.
Brexit har også haft en negativ effekt på det engelske markeds efterspørgsel efter udenlandske spillere, og eftersom de danske fodboldspillere ikke længere er omfattet af EU’s regler om arbejdskraftens fri bevægelighed kan det også gøre salg til England mere besværligt.
Bruno Japp
