Vækstbørsen: Er historien ved at gentage sig?

Strømmen af nye selskaber på den danske vækstbørs, First North, kan stoppe, før den for alvor kommer i gang. Nye selskaber som Conferize og NPinvestor ligner oppustede balloner, som sælges til overpriser. Finanstilsynet og Fondsbørsen svigter ved at godkende så forretningsmæssigt tynde prospekter.

I 1982 åbnede den nye børsmarkedsplads, Børs III, for mindre selskaber. Efter en årrække med en stribe fiaskoer lukkede den første vækstbørs igen. I 1998 var historien om Børs III fiaskoen tilsyneladende glemt. En ny vækstbørs blev lanceret, men kom aldrig rigtig i gang. To år senere skabes det nye indeks, KVX, for vækstselskaber, med blandt andet eHuset og 2M Invest, som siden begge led en krank skæbne. Fondsbørsen forsøgte igen i 2005 ved at åbne vækstbørsen First North. Også her startede det meget godt med en stribe noteringer, men også her gik det i flere tilfælde meget galt. Nogle kan måske huske ejendomsselskabet Abaris Ejendomme, som viste sig at være baseret på regnskabsfusk og overvurderede ejendomme.

Nu ser det ud til, at historien igen er ved at gentage sig. I sin iver for at genoplive First North har Nasdaq nu igen åbnet for nye selskaber, hvor det forretningsmæssige fundament virker ekstremt skrøbeligt og uafprøvet og med værdiansættelser, som slet ikke afspejler den forretningsmæssige risiko. Finanstilsynet har alligevel godkendt prospekter, og Fondsbørsen har optaget selskaberne til notering. Og så står der kendte højprofilerede erhvervsfolk bag.

To selskaber skiller sig negativt ud

First North har ellers de seneste år oplevet en vis stabilitet med de eksisterende tolv selskaber, herunder Jobindex og senest ankomne Green Mobility, som efter fem måneder på børsen stort set holder noteringskursen. To andre nyere selskaber skiller sig i den grad ud, nemlig Conferize og helt aktuelle NPinvestor med den tidligere Navision-ejer Erik Damgaard som en af bagmændene.

Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet Conferize, støttet af erhvervsfolkene Lars Kolind og ex-Falck direktør Allan Søgaard-Larsen. Ifølge Eventmanager firmaets halvårsregnskab forventes den likvide beholdning på godt 30 mio. kr. at række til udgangen af 2018 – til at udvikle eventplatformen og markedsføring. Men investorerne har tilsyneladende alene købt ”en god idé,” som ikke adskiller sig meget fra en stribe danske og internationale konkurrenter. Selskabet har ellers i børsmaterialet markedsført, at der tilmeldes 300-600 nye events til Conferizes platform hver må-ned. En oplysning, som dog skal tolkes med stor forsigtighed:

På dette link er det muligt at aflæse den historiske aktivitet og den fremtidige aktivitet på selskabets platform. Det fremgår, at der den seneste måned har været 705 tilmeldte arrangementer på platformen. Men på kun seks af arrangementerne har der været tilmeldte deltagere gennem Conferizes platform. Det sår tvivl om, hvorvidt Conferize selv finder de næsten udelukkende udenlandske arrangementer og selv opretter dem på sin platform. Brugeraktiviteten er under alle omstændigheder næsten ikke eksisterende.

Handelsplatformen NPInvestor har netop gennemført et udbud af aktier i forbindelse med notering på First North. Selskabet, som ejer Netposten, har de seneste år præsteret faldende omsætning og millionunderskud. Selvom koncernen siden 2012 har outsourcet brugen af handelsplatformen Straticator, udviklet af Erik Damgaard, til et engelsk finanshus mod at få licensindtægter, har det ikke givet nævneværdige indtægter i regnskabet.

Grundlæggende fortæller prospektet historien om en måske god idé, hvor en handelsplatform, som har fem år på bagen uden at skabe nævneværdige indtægter, nu skal skabe millionindtægter på et ekstremt konkurrencepræget marked med store internationale aktører. Salget af nye aktier for ca. 14-18 mio. kr. sker til en børsværdi for hele selskabet mellem 91 og 117 mio. kr. Ifølge prospektet (side 128) forventes indtægterne at stige fra nul til 25 mio. kr. i 2020, med et forventet overskud på ni mio. kr. Et relevant spørgsmål i relation til de seneste børsnoteringer er således, om det danske børsmarked skal være åbent for nye aktører, som ligner rene lykkeriddere, eller om der bør stilles visse substanskrav ved vurdering af forretningen?

Man kan argumentere for, at investering i nye biotekselskaber også er gambling. Men det er bare mere velkendt, at det er sådan. Man kan også på-stå, at investor selv må afgøre, om han vil investere. Men det kræver som minimum, at alle snubletråde er velbeskrevet i de godkendte prospekter – af både Finanstilsynet og Fondsbørsen.