Formue

Velhavere overvejer, hvordan de undgår minusrenter

Morten W. Langer

fredag 16. oktober 2020 kl. 11:30

Seks ud af ti danske velhavere, der har mere end 750.000 kr. på bankbogen, betaler i dag minusrenter til banken. Med andre ord har fire ud af ti driblet sig udenom minusrenter, typisk ved at investere pengene i aktier. Men minusrentebetalerne har på ingen måde tænkt sig at fortsætte med at betale minusrenter, viser en undersøgelse med 712 svar.

For et lille år siden gennemførte Økonomisk Ugebrev en undersøgelse om minusrenter på bankbogen, med svar fra 1041 velhavende danskere. Konklusionen var meget klar: 88 procent af dem svarede, at de ikke ville finde sig i at betale minusrenter på deres indestående i banken, og at de ville trække pengene ud og placere dem andre steder.

Knap halvdelen af de utilfredse bankbogsejere svarede, at de ville sprede pengene på flere banker, og resten oplyste, at de overvejede at investere pengene på bankbogen i aktier, obligationer eller andre værdipapirer med højere risiko end risikofri indlån. Økonomisk Ugebrev estimerede sidste efterår, at hvis de velhavende danskere med mere end 750.000 kr. på bankbogen faktisk gjorde, som de sagde, de ville, så ville det svare til et bankrun, hvor danskerne trak 380 mia. kr. ud af bankerne.

Accepterer minusrenter
Nu er der gået et lille år, og verden ser meget anderledes ud for de velhavende bankkunder: I en aktuel undersøgelse med 712 svar er hovedbudskabet, at 60 procent af dem, der har mere end 750.000 kr. på bankbogen, som er den typiske grænse, faktisk betaler minusrenter. De resterende 40 procent har fundet andre veje til at undgå det. Se tekstboks i højre spalte herom.

I den gennemførte undersøgelse oplyser knapt halvdelen, at de betaler under 5000 kr. årligt. Men hele 52 procent betaler mere end 5000 årligt i minusrenter til en eller flere banker. Og en femtedel af denne halvdel betaler faktisk mere end 40.000 kr. i minusrenter. Det svarer groft sagt til, at denne gruppe har ca. 50 mio. kr. stående på bankbogen, og at de ikke er sluppet for minusrenterne til banken på typisk 0,65-0,75 procent af indestående.

Men når hele 60 procent af de potentielle minusrentekunder faktisk betaler minusrenter, er det så fordi de har forliget sig med tanken om, at verden har ændret sig, og at det er svært eller umuligt at komme udenom minusrenter til banken? Bestemt ikke, viser svarene fra de 712 respondenter.

Vi har stillet dette konkrete spørgsmål i undersøgelsen: ”Overvejer du fortsat måder at undgå minusrenter, eller har du accepteret tingenes tilstand?” Svaret er meget overraskende, at hele 84 procent, svarende til 284 svar, ligeud siger, at de ikke har accepteret tingene tilstand, og at de overvejer andre muligheder end bankindlån over 750.000 kr.

Vi har også spurgt, hvilke alternativer til bankbogen respondenterne overvejer. Svarene falder i flere forskellige grupper:

For det første er der rigtig mange, som overvejer investering i aktier. Men der er også en tendens til en vis tilbageholdenhed her, på grund af de markante stigninger på aktiemarkedet i år. En del af respondenterne afventer altså tilbagefald på aktiemarkedet.

Andre oplyser, at de især vil gå efter forsigtige investeringer, eksempelvis ejendomsaktier eller andre mere defensive sektorer. ”(Vil) investere yderligere, men er afventende, da stort set alle investeringer er i aktier eller anden høj risiko. Kontanterne er alternativet til obligationer”, lyder en af kommentarerne.

For det andet er der en del, der overvejer investering i andre aktiver, bl.a. ny ejerbolig, lejligheder, vindmøller og andre investeringsmuligheder. Som eksempel nævnes crowdlending (altså udlån af penge til små vækstvirksomheder gennem crowdlending (platforme). Men enkelte oplyser også, at de overvejer at investere i guld.

For det tredje er der stadig mange, der sikkert vil sprede deres indlån på flere banker for at komme ned under 750.000 kr. grænsen. En del oplyser, at de er flyttet til Danske Bank, der har en grænse på 1,5 mio. kr. Der er også overvejelser om at sprede indlånet på flere familiemedlemmer, og en del oplyser, at de får en lille plusrente hos Santander Bank og Norwegian Bank.

Enkelte oplyser også, at de vil flytte nogle af deres indlån til udenlandske banker, som ikke har minusrenter, men det kan indebære en valutakursrisiko. Enkelte oplyser også, at de vil forhandle med deres bank om den aktuelle minusrente, hvilket giver mening, hvis man i øvrigt er en god kunde, der skaffer banken indtægter på andre måder.

For det fjerde overvejer en del også mere kreative løsninger, eksempelvis ekstra afdrag på boliglån, køb af sommerhus, foræring af skattefrigaver til familie, udlån til venner og bekendte, udlån til ansatte i privat virksomhed, investering i ægte tæpper, køb af ny bil, kunst og andre aktiver med andre brugs- eller herlighedsværdier.

Overordnet er den tidligere nervøsitet hos Nationalbanken over, om danskerne ville trække deres penge ud af banken og putte dem under hovedpuden eller lægge dem i en bankboks, ikke blevet til virkelighed. Kun en enkelte respondent nævner dette som en mulighed, og kun én enkelt anden oplyser, at personen faktisk har gjort dette. Umiddelbart kan det da også være en god forretning, da en bankboks typisk koster 2000-4000 kr. årligt, alt efter størrelse.

Morten W. Langer

Hvis alle gør som de siger, koster det banklikviditet på 380 mia. kr.
Økonomisk Ugebrev kortlagde danskernes holdning til minusrenter sidste efterår. På grundlag af en undersøgelse med over tusind svar skrev vi : ”Det store flertal på 85 procent af de velhavende indlånere siger, at de vil trække deres penge ud for at investere dem i andre finansielle aktiver, der ikke koster minusrenter. Hvis de alle sammen med indskud over 750.000 kr. trækker deres penge ud af banken, betyder det teoretisk set, at de går i banken for at hæve 380 mia. kr. Det svarer til 92 procent af de samlede private indlån over 750.000 kr. på 413 mia. kr.”

Seneste data for private indlån viser, at husholdningernes indlån det seneste år er steget fra 1025 mia. kr. til 1093 mia. kr. Over det seneste år er den effektive rentemarginal på privates indlån dykket fra 0,26 til 0,09 procent. Så det tyder ikke på, at minusrenterne er slået fuldt ud igennem endnu. Det kan også være forklaringen på den henholdende adfærd.

Sådan undgår 40 procent af velhaverne minusrenter
Fire ud af ti velhavere, der i Økonomisk Ugebrevs undersøgelse oplyser at have mere end 750.000 kr. som samlede indlån i en eller flere banker, har på den ene eller anden måde undgået minusrenter. Af dem, der har driblet sig uden om minusrenter, oplyser 59 procent, at de har spredt deres indlån på flere banker. Derved har de kunnet holde sig under den normale grænse på 750.000 kr. i de fleste banker.

40 procent har hævet penge på bankbogen og investeret i andre aktiver. Summen af besvarelserne er over 100 procent, da respondenterne har haft flere svarmuligheder: Andre 12 procent svarer, at de har forhandlet med deres bank og på den måde undgået minusrenter på deres indlån over 750.000 kr.

Og så er der en gruppe på 16 procent af respondenterne, der har accepteret, at de bliver nødt til at betale minusrenter til banken. Som forklaringer har vi blandt andet modtages følgende kommentarer:

”Alternativerne (til indlån i banken, red.) er for risikable.”

”Jeg er endnu ikke varslet minusrenter privat – kun i selskabsregi.”

”Bankerne kan jo ikke tjene på rentemarginalerne, ergo må de søge indtægter andre steder, hvis serviceniveauet skal opretholdes.”

”Man skal på-tage sig en stor rente- og/eller kreditrisiko, hvis man skal investere i positive renter.” ”Jeg har forståelse for bankens situation.”

”Det er for risikofyldt at investere i aktier for tiden.”

”Familien vil ikke investere i aktier.”

”Jeg forstår sammenhængen, og dermed det faktum, at mine penge ikke længere har værdi for banken.”

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 299 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Samfundsansvar

Nordisk pensionssektor en af de mest transparente i EU

Gennemsigtigheden om aktieinvesteringerne i de skandinaviske pensionskasser er betydeligt bedre end i mange andre EU-lande. Til forskel fra danske investorer er andre landes pensionsselskaber meget afvisende overfor at fremvise…
Samfundsansvar
Usikkerhed om EU Green Deal gift for Rockwools potentiale
Samfundsansvar
Intelligent skideballe til erhvervslivets CSR-indsatser
Samfundsansvar
Klimaplan skaber tvivl om aftale med Aalborg Portland
Samfundsansvar
EU Ombudskvinde: Kommissionen fejlede ved at hyre BlackRock som ESG-rådgiver
Finans
Genetablerede KPMG kan snart være tilbage i dansk Big Four
Finans
Store revisionshuse får flere kunder, trods øget fravalg af revision
Finans
Ekspertforslag: Sådan undgås skæve værdier på pensionssektorens alternativer
Formue
ØU Trader: Porteføljen spurter forbi dansk aktieindeks, + 33,6% i 2020
Finans
Hvornår løber Waturus pengekasse tom?
Samfundsansvar
Regeringens udspil til Grøn Skatterefom
Finans
Parken høster stort skjult sommerhus-guldæg næste år
Samfundsansvar
Podcast fra P4: ØU-redaktør om ny database for kontroversielle investeringer
Formue
Langers Skarpe Aktietips: Nu skal man tænke både kortsigtet og langsigtet
Samfundsansvar
Nasdaq køber firma til afsløring af finansiel kriminalitet og hvidvask

Seneste nyt

Finans
Slemme røde tal i Vækstfondens ventureportefølje
Samfundsansvar
EU-strategi for vedvarende offshoreenergi
Ledelse
Andelen af kvindelige ledere vokser, men ikke i topledelsen
Samfundsansvar
Kun et dansk selskab på nyt Dow Jones Sustainability Index
Samfundsansvar

ATP skærper investeringsstrategi overfor kulindustri

ATP er én af seks danske investorer på den tyske NGO Urgewalds nyopdaterede Coal Exit List, som kortlægger store investorers exitpolitik fra kulinvesteringer. ATP strammede i foråret sin eksklusionspolitik…

Aktuel artikelserie

Trænger First North vækstbørsen til en opstramning?

Chefredaktør Morten W. Langer har i en artikelserie påpeget en stribe huller i NasdaqOMX’s arbejde med at skabe en dansk vækstbørs, investorerne kan have tillid til. Selskaber som Conferize og NPinvestor har fra start været baseret på ekstremt svage forretningsmodeller og overvurderede værdiansættelser. Aktuelt viser sagen om Waturu, at institutionen med Certified Advisors ikke fungerer godt nok, når det gælder sikring af fyldestgørende information til investorerne. Baggrunden for ØU’s fokus på First North er, at en velfungerende dansk vækstbørs er samfundsmæssig vigtig som formidler af risikovillig kapital til små vækstvirksomheder.

Andre artikelserier

Dilemmaer i det aktive ejerskab
Finansiering af den grønne omstilling
Sustainable Finance: Nye spilleregler for den finansielle sektor
Nye krav til bestyrelsen i kølvandet på Coronakrisen
Hvilke strategier sikrer den bedre performance under coronakrisen?
Den danske banksektors lange vej mod konsolidering?
Ledelse
Kapitalismen skal tæmmes, ikke slås ihjel
Formue
Børshandel startet i Huscompagniet: Emissionsbanker holder hånden under aktien
Samfundsansvar
Analyse: ESG ratings forvirrer investorer om reel bæredygtighed
Formue
Aktieanalyse: Spirende optimisme hos Novo Nordisk
Finans
Qudos: Aarhusianske finansfolk stod bag kæmpe forsikringskonkurs med milliardtab
Samfundsansvar
Investeringsdirektør i PFA: Med Joe Bidens valgsejr i USA vil den grønne transformation tage fart
Finans
HusCompagniet klemmer citronen med slap vækststrategi
Finans
Optræk til stærkt comeback til SAS, efter mere corona
Formue
S&P Future: Så kom startsignalet til det næste aktierally
Formue
MSCI: Europæiske aktier har givet minus 5% i afkast i år, Danmark +30%
Samfundsansvar
ATP kræver mere specifikke skattepolitikker af virksomheder
Samfundsansvar
Investorer opfordrer europæiske virksomheder til at vise ‘manglende’ klimaomkostninger
Samfundsansvar
Læger uden Grænser: Aftaler om vacciner skal lægges frem for offentligheden
Ledelse
En verden til forskel: 20 år med god selskabsledelse

Seneste nyt

Formue
Finanshus går mod uberbullish udsigt: “Reopning Rotation Story is bearish”
Formue
S&P Future står foran megastærkt aktierally – eller en flad udvikling med rotation

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

EU-Domstolen: TV2 skal betale ulovligheds­renter for statsstøtte
Har du styr på din prismarkedsføring til Black Friday?
Aftale på plads: Lagerbeskatning af løbende avancer for ejendomsselskaber indføres
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Skriv til os på: [email protected]
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Sundkaj 125, 3. sal
Nordhavn 2150

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]
X