Med et afkast i år på minus fire procent har Pensionsporteføljen ikke præsteret ligeså godt som Copenhagen Benchmark indeks (men dog bedre end C20 indeks). Forklaringen er fortsat, at vi helt bevidst ønsker at køre med lavere risiko, end hvis vi var 100 % investeret i aktier.
Et generelt aktieindeks er af gode grunde hele tiden fuldt investeret, og det samme er tilfældet for investeringsforeningerne baseret på danske aktier. Med andre ord får de hele gevinsten, når markederne stiger, og hele tabet, når markedet falder. Vi mener fortsat, at det er rettidig omhu at skrue ned for risikoen, som markedsbilledet ser ud lige nu. Vi mener fortsat, at vi står midt i en gigantisk aktieboble.
Porteføljens samlede afkast blev i denne uge forbedret med knap to procentpoint i forhold til Copenhagen Benchmark indeks, så vi har indhentet lidt af efterslæbet. Fremgangen skyldes især to forhold: For det første var der en pæn gevinst på de 30 % af kapitalen, som er placeret i Bear DAX x2.
Den svage udvikling på det generelle aktiemarked har givet plusser til denne post.
For det andet steg aktieposten i Vestas ganske pænt, efter det overraskende gode regnskab. Der er tydeligvis fortsat god momentum i aktien. Men efter de seneste måneder overvejer vi at tage en pause med Vestas. Kortsigtet ser vi opjusteringer fra analytikere drive aktien lidt højere op. Men herfra er det mere usikkert. Bemærk, at de udenlandske finanshuses nettohandel i Vestas var neutral fredag. Vi ser fortsat risiko for kortsigtet svaghed på aktiemarkederne (som kan udvikle sig til langsigtet svaghed). Falder 10.450 niveau for DAX Future (ca. én procent lavere end fredagens lukkekurs) kan der være lagt op til en forstærket negativ stemning. Vi overvejer at sælge posten i Parken Sport & Entertainment, da aktien i høj grad nu er drevet af en mulig Champions League-deltagelse, og en post mere, muligvis Vestas eller Novo Nordisk. Markedsudviklingen vil i høj grad afgøre valget. Alternativt overvejer vi at købe poster i Bull Guld.

Morten W. Langer
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her





