Vestas vinder spillet om arbejdskapitalen

De store vindmølleproducenter Vestas og LM har over fire år præsteret den største nedgang i arbejdskapitalen.

Generelt har Danmarks 100 største virksomheder siden 2012 udnyttet deres styrkeposition til at øge gælden til leverandørerne, viser analyse af finansfunktionernes fokusområder i de 100 største virksomheder.

CFO’erne i Danmarks største virksomheder har i de seneste år opnået deres største triumfer i arbejdet med at få arbejdskapitalen ned. Men ingen har på det punkt opnået mere end CFO Marika Fredriksson fra Vestas, der torsdag i den forgangne uge overraskede med et uventet godt halvårsregnskab. Konklusionen fremgår af Økonomisk Ugebrevs store årlige undersøgelse ”Danmarks bedste finansfunktion”.

Undersøgelsen ranker Danmarks 100 største ikke-finansielle virksomheder ud fra udviklingen over fire år i en række parametre, der i almindelighed direkte er påvirket af CFO’ens og finansfunktionens indsats.

En af parametrene er udviklingen i arbejdskapitalen i forhold til omsætningen. Og ud fra Økonomisk Ugebrevs opgørelsesmetode har Vestas over fire år nedbragt arbejdskapitalen, så den i 2015 svarede til 6,5 procent af omsætningen mod 28,2 procent i 2012. Marika Fredriksson har betegnet udviklingen i Vestas arbejdskapital som en “great performance” og understreget, at den udviklede sig bedre end virksomhedens ledelse havde ventet. Den har bidraget til at forøge den voksende frie pengestrøm, der blandt har gjort det muligt for Vestas at iværksætte store tilbagekøb af aktier, sådan som det skete i den forgangne uge.

Arbejdskapital faldet over 10 mia. kr.
Nominelt betyder udviklingen, at Vestas’ arbejdskapital, opgjort som varelagre plus udestående hos kunder minus leverandørgæld, er faldet til 4,1 mia. kr. i 2015 mod 15,1 mia. kr. i 2012. Vestas’ behov for løbende ekstern rentebærende finansiering er dermed principielt faldet tilsvarende.

Vestas har som et led i effektiviseringen af koncernen arbejdet intenst med at få arbejdskapitalen ned i adskillige år. Netop i 2015 er det imidlertid lykkedes at komme et godt skridt videre, idet den alene det år faldt med 10,4 procentpoint, fra 16,8 til 6,4 procent af omsætningen i 2014.

Dermed overgår Vestas, både set over fire år og set over et år, klart gennemsnittet af de øvrige store virksomheder. Deres arbejdskapital er set under et faldet, så den svarede til 8,5 procent af omsætningen i 2015 mod 10,6 procent i 2012. 60 af de 100 store undersøgte koncerner har nedbragt deres arbejdskapital over den seneste fireårige periode. Den store nedgang i Vestas’ arbejdskapital kan især forklares med, at leverandørgælden over de fire år er steget fra 7,5 til 13,1 mia. kr. Dermed har Vestas nu den højeste leverandørgæld blandt de 100 store danske virksomheder, bortset fra A.P. Møller-Mærsk, som har en omsætning, som er flere gange større.

Også listens nummer to, LM Wind Power med CFO Nick Smith i spidsen for finansfunktionen, kan især takke en kraftig stigning i leverandørgælden for sin gode placering. Det tyder på, at især i vindmøllebranchen har de store aktører en stærk forhandlingsposition over for leverandørerne.

Vestas og LM Wind Power leverer således typiske, men måske lidt ekstreme eksempler på, hvordan de store virksomheder har fået deres arbejdskapital ned. Det er ikke mindst sket ved, at de har fået eller har skaffet sig lempeligere betalingsvilkår hos deres leverandører.

De stærke øger leverandørgælden
I nogle af de største virksomheder har den udvikling været så kraftig, at de har sluttet 2015 med en betragtelig negativ arbejdskapital: A.P. Møller-Mærsks arbejdskapital er over fire år reduceret fra plus 8412 mio. kr. til minus 5177 mio. kr, og alene fra 2014 til 2015 er den formindsket fra minus 373 mio. kr. til minus 5177 mio. kr. TDC’s arbejdskapital er over fire år gået fra minus 42 til minus 1244 mio. kr., og Carlsbergs arbejdskapital har over fire år udviklet sig fra plus 507 mio. kr. til minus 2714 mio. kr.

Udviklingen er også markant for de virksomheder, der dominerer adgangen til de danske forbrugere, såsom de store dagligvarekoncerner, som står stærkt over for leverandørerne: Dansk Supermarkeds arbejdskapital er over fire år gået fra minus 123 mio. kr. til minus 2240 mio. kr. Coops arbejdskapital er over fire år nedsat fra minus 740 mio. kr. til minus 2458 mio. kr.

I det spil mellem leverandører, producenter og kunder, som bestemmer arbejdskapitalens størrelse, har de 100 største danske virksomheder generelt været blandt vinderne i forhold til det øvrige danske erhvervsliv.

læs hele udgivelsen her

Morten A. Sørensen