Shorthandlernes engagement i Zealand Pharma har været stigende de seneste par uger. Mønsteret gentager sig i denne uge, hvor Zealand står for ugens største stigning i shortandel.
Stigningen er på 0,70 procentpoint, og bringer den samlede shortandel op på 6,37 pct.
På kort sigt ændrer det ikke på Zealand Pharmas placering på listen over mest shortede aktier, hvor 5. pladsen bibeholdes. Men det cementerer placeringen i forhold til selskaberne længere nede på listen.
Netcompany på 6. pladsen øgede således kun shortandelen med 0,30 procentpoint til 5,75 pct., mens Zealand Pharma nu er meget tæt på Matas med en shortandel på 6,60 pct. og Ambu med en shortandel på 6,52 pct.
Der skal altså kun ske marginale ændringer i shorthandlernes køb og salg i den kommende uge, for at Zealand Pharma rykker op i Top 3 blandt børsens mest shortede aktier.
For Demant går det den anden vej, idet selskabet for tredje uge i træk reducerer shortandelen. Det bekræfter vores formodning om, at Demant er klar til en trendvendning.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2% af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde.
”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her






