Analytikerestimaterne har været turbulente i denne uge, og mens A.P. Møller-Mærsk fortsat topper listen, har eksempelvis Zealand Pharma oplevet et markant fald i estimaterne.
A.P. Møller-Mærsk topper listen over de seneste fire ugers ændringer i analytikerestimater for de næste tolv måneders Earning Per Share, men fremgangen er reduceret markant i forhold til sidste uge.
Det er ikke nødvendigvis negativt, men snarere et udtryk for, at opjusteringen af forventningerne nu er afsluttet.
Det samme kan man ikke sige om Zealand Pharma, som i sidste uge stod for den næststørste fremgang med et plus på 25 pct. I denne uge er selskabet styrtdykket til en sidsteplads med minus 5,8 pct. Det ligner en reaktion på et skuffende halvårsregnskab, som da også udløste et kursfald.
Det gjorde Ørsteds halvårsregnskab også, men her var reaktionen hos analytikerne omvendt positiv. Efter en næstsidsteplads i sidste uge har Ørsted overtaget Zealand Pharmas andenplads med en fremgang på 8,1 pct.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: Tabellen viser, om aktieanalytikerne på det seneste har op- eller nedjusteret deres estimater for fremtidige overskud. I første søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste fire uger. Estimatet gælder overskuddet i løbet af de næste tolv måneder (NTM = Next Twelve Months) i forhold til den foregående periode på tolv måneder. Altså længden af et regnskabsår.
I anden søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste tolv uger. I tredje søjle vises, hvilken vækst i overskud per aktie, som forventes fra 2023 til 2024. I fjerde søjle vises analytikernes forventning til EPS i 2024. I femte søjle vises, hvilken Price/Earnings aktieanalytikerne forventer for selskaberne i 2024.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






