Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

Fodbold: Nye ejere vender minus til plus i Vejle Boldklub

Prosper Raaberg

mandag 14. oktober 2019 kl. 13:10

Vejle Boldklub kom ud af 2018 med et resultat før skat på 1,5 mio. kr. i forhold til et underskud på 6,4 mio. kr. året før. Klubben oplevede i 2018 en markant vækst på indtægtssiden, der gav en bruttofortjeneste på 36 mio. kr. eller en fordobling i forhold til året tidligere. Overordnet set har klubben forbedret sit resultat på bundlinjen med 8 mio. kr.

Selskabets hovedaktivitet er drift af professionel fodboldklub, hvis væsentlige målsætning er at drive en sund og innovativ forretning med det formål at støtte op om forretningsmæssige og sportslige resultater, et forretningsmæssigt netværk samt talentmiljø og topfodbold i regionen.

Ledelsen skriver i sin beretning om årets forventning, at det for økonomiens vedkommende er i tråd med den genopretningsplan, der blev udarbejdet i sommeren 2016 i forbindelse med ejerskifte, hvor det blev besluttet at VB skulle være ”en forretning i balance.” Dette skulle opnås ”gennem transfers, omkostningsbevidsthed og øgede kommercielle indtægter.”

Og det må siges at være tilfældet. Alene i det første halvår forlod 23 spillere klubben, mens 22 nye kom til i førsteholdstruppen. I 2018 vandt klubben NordicBet ligaen og rykkede op i Superligaen, men måtte forlade den igen i år.

”I sommeren 2016 begyndte Vejle Boldklub sin nye rejse med ejerkonstellationen Klaus Eskildsen og Andrei Zolotko,” som det formuleres i ledelsens beretning. Her tilføjes det yderligere, at det erklærede mål med den nye Vejle Boldklub var, at man skulle sikre sig oprykning til Superligaen indenfor sine to første år. I 2018 lykkedes begge dele! Og samtidig voksede klubbens sponsor-antal og erhvervsnetværk betragteligt.

Ledelsen skriver om årets udvikling: ”Der er i løbet af 2018 investeret kraftigt i en konkurrencedygtig og salgsattraktiv spillertrup og i den øvrige organisation. Det er sket som et led i at styrke Vejle Boldklubs sportslige platform på både senior- og talentniveau og ud fra ønsket om at geare organisationen til de nye og større udfordringer i Superligaen.”

”Vi oplevede i årets løb også et fyldt stadion tre gange, så vi sluttede 2018 af med et tilskuergennemsnit på 5.158. I forårets syv hjemmekampe i Nordic Bet Ligaen var gennemsnittet 3.653 og i efterårets ti Superligakampe var gennemsnittet 6.211,” oplyses det i ledelsens beretning.

Efter seneste regnskabsafslutning har klubben solgt to spillere til udenlandske klubber. Desuden har man (i marts 2019) skiftet cheftræner Adolfo Sormani ud med Constantin Galcia. Superligaholdet rykkede ned i 1. division efter en bundplacering.

Aktuelt (pr 11.10.19) ligger holdet til igen at skulle vende tilbage til landets fornemste række – på førstepladsen med 24 point efter 12 ud af i alt 33 kampe. Vejle spiller sin næste kamp (lørdag 19. oktober) hjemme mod Kolding, der pt er på 4. pladsen.

Klubben forventer at komme ud med et bedre regnskabsår sammenlignet med 2018.

Selskabets bestyrelse består af trioen Andrei Zolotko, formand, Klaus Skov Eskildsen, næstformand og Gert Eg. Direktionen udgøres af direktør Henrik Normann Tønder.

Og ifølge selskabsregistret er selskabets hovedaktionærer Andrei Zolotko med 60 procent og Klaus Skov Eskildsen med 35 procent. VB Alliancen tegner sig for de sidste fem procent.

 

 

[postviewcount]

Jobannoncer

Nyt job
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Nyt job
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank