Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

AGF fortsætter positiv linje og skærper forventningernene

Prosper Raaberg

torsdag 20. februar 2020 kl. 14:48

AGF har netop præsenteret sit resultat for seneste halvårsperiode (1.7-31.12. 2019), og det udviser et overskud før skat på 14,4 mio. kr.

Koncernens omsætning steg til 65,9 mio. kr. fra 60,6 mio. kr. i samme periode sidste år. Udviklingen kan primært begrundes med den positive udvikling i indtægter fra samarbejdspartnere og sponsorer, oplyser selskabet.

Koncernens eksterne omkostninger er steg med 0,8 mio. kr. fra 23,8 mio. kr. i samme periode sidste år til 24,6 mio. kr. Stigningen kan henføres til omsætningsafhængige omkostninger, forklarer ledelsen, der yderligere oplyser, at “personaleomkostninger er steget med 2,2 mio. kr. fra 32,4 mio. kr. i samme periode sidste år til 34,6 mio. kr., hvilket primært skyldes flere medarbejdere.”

Pengestrømme vedrørende drift er i regnskabsperioden positive med 8,9 mio. kr. mod negative 0,1 mio. kr. i samme periode sidste år. Egenkapitalen udgjorde ved periodens udløb 69,5 mio. kr. i forhold til 34,7 mio. kr. til samme tidspunkt året før.

Selskabets likvide beholdninger inkl. værdipapirer steg i perioden til 52,3 mio. kr. fra 19,1 mio., og koncernen har pr. 31. december 2019 “et tilfredsstillende kapitalberedskab,” konkluderer de.

For hele regnskabsåret 2019/20 ser koncernen nu frem mod et positivt resultat før skat på mellem 10 og 15 mio. kr., mod de tidligere udmeldte forventninger, der angav et resultat før skat mellem 5 og 15 mio. kr., foranlediget af det realiserede resultat for 1. halvår.

Adm. direktør Jacob Nielsen siger om klubbens forventninger, at ”ledelsen for andet regnskabsår i træk forventer et positivt resultat.”

“Og vi kan med tilfredshed konstatere, at vi både sportsligt og kommercielt fortsat udvikler os i en positiv retning. Vores Superliga-hold har præsteret på et stabilt niveau og på den måde skabt gode forudsætninger for at blive en del af mesterskabsspillet.”

Han forventer ligeledes at fastholde den positive udvikling i klubbens sponsoromsætning. “Og tilskuermæssigt har vi også oplevet en tilfredsstillende fremgang, hvilket har smittet positivt af på vores entré-, bodsalgs- og merchandiseindtægter. På tilsvarende vis forventer vi, at det aktivitetsniveau, der er i Ceres Park & Arena i regnskabsåret – blandt andet med en stadionkoncert i juni – også vil bidrage positivt til resultatet.”

“Det er dog vigtigt at understrege, at vi hverken sportsligt eller kommercielt er i mål endnu, hvis forventningerne til hele året skal indfries. Det kræver fortsat hårdt arbejde og en ydmyg tilgang til opgaverne, ligesom vi også er afhængige af en fortsat stærk opbakning fra byen, tilføjer Jacob Nielsen.”

“Byens hold”, som “GF” også tituleres i den jyske hovedstad, indleder anden halvdel af en igangværende sæson mandag den 24. februar ude mod Horsens, der aktuelt er placeret som nummer 11. De tabte onsdag 6-0 ude til FC Nordsjælland (aktuelt på 5. pladsen). AGF er  nummer 3. i Superligaen med 36 points før opgøret mod Horsens.

[postviewcount]

Jobannoncer

Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank