Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Boganmeldelse: No Bullshit-ledelse

Økonomisk ugebrev

onsdag 04. september 2019 kl. 9:11

Glem de avancerede ledelsesteorier, men kom i gang med snusfornuftig dagligdags ledelse, som de fleste kan lære, siger bogen ”No Bullshit Leadership,” skrevet af den engelske forretningsmand Chris Hirst. Han har selv præsteret dårlige ledelsesresultater, indtil han lagde ”bullshit-ledelse” fra sig og begyndte at koncentrere sig om det væsentlige. Det har han samlet i ti klare punkter. Journalist Hugo Gaarden anmelder bogen.

Behovet for god ledelse har aldrig været større end i den aktuelle omverden med hastige forandringer, ændret kundeadfærd og teknologiske disruptions, og det gælder både ledelse i virksomheder, politik og offentlige institutioner. Folk efterlyser mere ledelse, som bygger på samtykke. Men samtidig ser vi, at demagoger kommer på banen med skævvridning af debatter, i det mindste i det offentlige liv.

Det skyldes, at ledelse er blevet devalueret ved at love for meget og ved at skabe for få resultater. Der er alt for meget bullshit omkring ledelse, skriver Chris Hirst. Hans budskab er, at ”ledelse drukner i en ordflom.”

Vores fremtid afhænger af, at hverdagens ledere på alle niveauer lærer at tro på sig selv og lærer ”at få tingene gjort – uden bullshit,” skriver Chris Hirst, der har ledet store og små virksomheder. Han driver en global virksomhed med 8000 ansatte, marketingfirmaet Havas Creative. Han erkender, at han selv har begået fejltagelser og truffet forkerte valg og haft tillid til de forkerte mennesker.

I to tilfælde har han forsøgt at vende dårligt fungerende virksomheder ved at få ”alle led i maskinen” til at fungere, indtil han erkendte, at han skulle fokusere på hovedopgaven, og det er netop at finde kernepunktet i f.eks. en turn-around. Han fandt altså ud af, at han skulle lade være med at bruge tid på alt det andet.

Derfor ”advarer” han også læseren: Det er ikke i denne bog, at man ser lange ord og komplekse problemstillinger. Bogen handler om ”how to get stuff done.”

Langt de fleste mennesker har et lederpotentiale, og man er leder i samme øjeblik, andre er afhængige af ens beslutninger! Derfor har millioner af mennesker en lederopgave, og lederopgaven kan sammenfattes sådan: ”Find ud af, hvor du vil hen, sørg for, at andre følger dig, og lad være med at være bange.”

Han fokuserer på at skabe forandring, f.eks. at vende en virksomhed, der er kørt i sænk. Så skal der ikke bare skabes overskud. Demoraliserede personer skal bygges op. Mount Everest skal med andre ord bestiges, og vil man bestige bjerget er der kun ét mål: At bestige det.

Så enkelt skal al ledelse gøres. Vil man lave Londons bedste kaffe? Man er nødt til at have enkle, men også ambitiøse, mål, når markedet kan smadres af andres beslutninger, f.eks. når Amazon ødelægger småbutikker. Han henviser til investoren Warren Buffett, der engang bad piloten på sit privatfly om at lave en liste over sine ambitioner udover at flyve Buffett fra A til B. Da han så listen, slettede han alle punkter undtagen det første og sagde til piloten: Man kan kun opnå sin højeste ambition ved skånselsløst at fjerne alle andre mål.

Man skal altså ikke bare udpege, hvad man vil opnå. Man skal også identificere alle de sekundære ting, man gerne vil opnå, men som ikke er nødvendige, og som kan forstyrre vejen til toppen.

Chris Hirst finder det altafgørende, at en leder ”ser, lytter og lærer.” Man skal være åben overfor alle impulser, for man må ikke træffe beslutninger på et for dårligt informationsgrundlag.

Hér henviser han til den amerikanske hærchef under Golfkrigen, Colin Powell. Man må ikke gøre noget, før man har 70 procent af de nødvendige informationer til at træffe den rigtige beslutning. Det betyder også, at lederen skal være klar over de signaler, han og hun udsender til medarbejderne: De skal vide, hvad lederen står for og vil. Derfor finder han det afgørende, at lederen, især i en turn-around, udpeger en kernegruppe af medarbejdere, han kalder first five – uanset om det er tre, fem eller syv. First five skal være stødtroppen i forandringerne og være et synligt bevis på, at noget kan forandres.

Det er afgørende at skabe konstante forandringer, men gerne med små skridt, og alle skal kunne se, at de gavner dem selv. Derfor skal målet for virksomheden gøres personligt for de enkelte medarbejdere. Kun på den måde er det muligt at skabe maksimal effekt i gennemførelsen af nøglepunktet, Schwerpunkt, som krigsteoretikeren Carl von Clausewitz udtrykte det.
No Bullshit Leadership, Chris Hirst, Profile Books, 211 sider, 159,95 kr.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Forretningsudvikler til Pension og Formue
Pension, Formue
Aabenraa
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Midt- og Nordjylland
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Afdelingsdirektør for forretningsudvikling Private Banking
Private Banking
Aabenraa
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Region hovedstaden og Sjælland
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
Region Hovedstaden
ØKONOMIMEDARBEJDER – Carlsbergfondet
Region Hovedstaden
Regnskabsassistent til Pharma Nord
Region Syddanmark
Kontorchef for økonomi, analyse og kunder i Færdselsstyrelsen
Region H
DIGITALISERINGSCHEF – Muskelsvindfonden
Region H
Direktionskonsulent med flair for økonomi og udviklingsprojekter
Region Sjælland

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank