Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

Kultur, Sport: FC Nordsjælland præsterer nyt solidt overskud

Morten W. Langer

lørdag 01. juni 2019 kl. 11:34

FC Nordsjælland har netop offentliggjort regnskab for 2018:

Ledelsen skriver: Årets nettoomsætning udgør 132.794 t.kr. mod 139.180 t.kr. sidste år. Det ordinære resultat efter skat udgør 9.001 t.kr. mod 5.367 t.kr. sidste år. Ledelsen anser årets resultat for tilfredsstillende. En placering på 3. pladsen for sæsonen 2017/18 i forhold til 5. pladsen i 2016/17, har i begge tilfælde bidraget til, at driften var bedre end forventet.

De positive resultater har øget kampindtægterne i 2018 i forhold til 2017. Deltagelse i Europa League-kvalifikationen har ligeledes bidraget positivt til 2018-resultatet. Salg af partnerskaber er også forøget i 2018 med 13% i forhold til 2017. Indtægter fra transfersalg er faldet i 2018 i forhold til 2017.

Transfersalg er en integreret del af FC Nordsjælland’s forretningsgrundlag og i 2018 var salget af primært Mathias Jensen, Ernest Asante, Rúnar Alex Rúnarsson og Nikolai Baden Frederiksen med til at bidrage positivt. FC Nordsjælland har i lighed med tidligere år fortsat strategien med talentudvikling af egne spillere gennem samarbejdet på fodbold-akademierne i Farum og i Ghana.

Videre hedder det: Det er forventningen, at dette samarbejde til genere fremtidige spillersalg og skabe grundlaget for væsentlig indtjening for klubben. FC Nordsjælland betaler i henhold til FIFA’s regler solidaritet til spillernes tidligere klubber. Solidaritet tilfalder de klubber, som har været med til at udvikle spillerne fra de fylder 12 år. FC Nordsjælland har i 2018 betalt solidaritet på samlet set 863 t.kr mod 647 t.kr. sidste år, heraf udgør en ikke ubetydelig andel solidaritet til FC Nordsjælland’s moderklub Farum Boldklub. FC Nordsjælland’s ungdomshold i U17- og U19- ligaerne, har tillige haft en tilfredsstillende sæson 2017/18, hvor U17 opnåede en 4. plads og U19 sluttede som nr. 7.

Ledelsen har som målsætning at styrke det nuværende udviklingsarbejde i Superligatruppen såvel som i ungdomsrækkerne, således det er muligt at fastholde placeringen i toppen af Superligaen og på U17 og U19 holdene. Den 21. maj 2018 underskrev FC Nordsjælland, som den første klub i verden, en aftale med NGO-organisationerne Common Goal/Street Football World. I henhold til aftalen, så donerer FC Nordsjælland 1% af dets stadionomsætning til Common Goal/Street Football World.

Common Goal/Street Football World arbejder med at fremme FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling ved at benytte fodbolden som platform og dermed at italesætte og undervise i bl.a. ligestilling mellem kønnene, kvalitetsuddannelse, bæredygtig energi osv. FC Nordsjælland har i 2018 fået deres første pigehold i U18 DM ligaen. FN Nordsjælland ønsker også at være en magtfaktor indenfor pige- og kvindefodbold og det er forventningen, at FC Nordsjælland overtager kvinde elite licensen fra moderklubben Farum Boldklub fra sommeren 2019

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank