Den betydelige omsætningsvækst i mange store danske selskaber i 2021 har medført en massiv forøgelse af arbejdskapitalen – ikke mindst på grund af øgede tilgodehavender hos kunderne. Men der er også selskaber, der er vokset, mens de samtidig har mindsket arbejdskapitalen, viser en gennemgang af 47 børsnoterede selskabers pengestrømsopgørelse. Fagredaktør Morten A. Sørensen gennemgår resultaterne.
De største danske børsnoterede selskaber udviser – set under et – en massiv forøgelse af arbejdskapitalen på 28,7 mia. kr. i det seneste hele regnskabsår mod en stigning på kun 1,6 mia. kr. året før. Det skyldes især væksten i store selskaber som A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk og DSV, hvor en stigende omsætning har ført til væsentligt større tilgodehavender hos kunderne.
Det viser Økonomisk Ugebrevs gennemgang af de 47 af børsens mid og large cap-selskaber, som i deres pengestrømsopgørelse har offentliggjort tal for udviklingen i arbejdskapitalen. Arbejdskapitalen består typisk af penge, der er bundet i tilgodehavender hos kunder samt i lagre – mens penge, som virksomhederne skylder til leverandørerne trækker arbejdskapitalen ned.
Selv om en stigende arbejdskapital blot kan være en naturlig effekt af en voksende forretning, ses en stigende arbejdskapital almindeligvis som noget i sig selv negativt. På den baggrund er listen over de virksomheder, der kan opvise faldende arbejdskapital særlig interessant. Arbejdskapitalen er her typisk blevet en hovedopgave for ledelsen, typisk for CFO’en. Det gælder især, hvis man – som for eksempel hos Carlsberg, ISS, NKT, DFDS og Bang & Olufsen – kan konstatere et fald i arbejdskapitalen samtidig med, at omsætningen stiger, eller hvis arbejdskapitalen – for FLSmidth – falder mere end omsætningen.
I virksomheder, der som ISS og Bang & Olufsen er midt i en turnaround-proces, fokuserer ledelsen ofte stærkt på at mindske arbejdskapitalen. Det kan nemlig være en af de mest direkte veje til at øge likviditeten og dermed skabe midler til nye satsninger.
Generelt er det typisk for de virksomheder, der i 2021 har haft stigende omsætning og samtidig har mindsket arbejdskapitalen, at denne udvikling er en fortsættelse af en proces, der har stået på i adskillige år. De er kommet ind i en god cirkel – i hvert fald set fra et likviditetssynspunkt. De seneste års fokusering på forsyningssikkerhed synes faktisk ikke i større grad at have bidraget til at øge arbejdskapitalen – for eksempel i form af opbygning af større lagre – i disse virksomheder.
Det er også typisk, at virksomheder, der systematisk har styrket pengestrømmen ved at nedbringe arbejdskapitalen, gør langt mere ud af at beskrive deres arbejde med arbejdskapitalen i årsrapporten end virksomheder, der har øget arbejdskapitalen. Fokus på arbejdskapital understreges indadtil og udadtil i virksomheder som Carlsberg ISS, NKT og Bang & Olufsen.
Visse store virksomheder som Carlsberg fik især for nogle år siden et dårligt ry på grund af deres stærke fokus på arbejdskapitalen. Jo længere en virksomhed er om at betale sine regninger, des bedre for arbejdskapitalen og des mere generende for leverandørerne.
Diskussionen har været mere afdæmpet de seneste år, hvilket dels kan skyldes, at leverandører og aftagere er begyndt at kommunikere bedre om problemstillingen, men også at renten har været usædvanligt lav. Med mulighed for yderligere stigende rente kan fokus på arbejdskapital igen komme mere i fokus.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
