Ny i toppen af Danmarks bedste børsnoterede virksomheder til CSR-rapportering er SAS, der i en tumultarisk krisetid får lidt at glæde sig over. Danmarks bedste selskaber til CSR-rapporteringer findes i år således blandt Lundbeck, Carlsberg, ISS, Novozymes og SAS.
Blandt de næstbedste bemærkes især Topdanmark og D/S Norden, som begge viser solid fremgang. I denne gruppe finder man også de to store banker, TDC, Ørsted, DSV, Chr. Hansen, FLSmidth og Rockwool. Tidligere topperformere som Novo Nordisk og Mærsk finder man i gruppen med de tredjebedste sammen med Sydbank, Coloplast, Nilfisk og Vestas Wind Systems.
Andelen af selskaber med CSR Komitéer udgør i år 37,8% mod 29,2% sidste år – altså en ganske pæn stigning. Selskaber, der forsyner rapporten med uafhængig revisorerklæring, er steget fra 19,8% til 21,4%, mens selskaber, der inddrager Verdensmålene, er steget fra 55,2% til 65,3%. Økonomisk Ugebrevs årlige Top 100 Rating af CSR-Rapportering er den mest omfattende vurdering af danske børsnoterede selskabers CSR rapportering. Ratingen er foretaget siden 2014.
Sådan har vi gjort
Økonomisk Ugebrevs årlige Top 100 Rating af CSR-Rapportering vurderer de 100 største børsnoterede selskabers CSR-rapportering på 10 målepunkter. Målepunkterne vurderer selskaberne på en række kvalitetskriterier. Top 100 Rating af CSR Rapportering er primært en vurdering af rapporteringskvaliteten og handler mindre om resultater og indsatser, som vi fokuserer på i andre analyser
Kvalitetskontrol
Mere end 75% af virksomhederne i analysen har inden udgivelsen fået tilsendt vurderingerne med henblik på kommentarer til kriterierne eller pointtildelingen. Desuden er vurderingskriterierne blevet drøftet med en række eksperter og bliver løbende justeret og opdateret. Research er foretaget af Økonomisk Ugebrev Research ved Birk Houmark Løfqvist og Journalist Joachim Kattrup.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.