Aarsleff-formand anerkendes for resultater. Men nu bliver det svært

Målt på markedsværdi er entreprenørkoncernen ikke nogen sværvægter på fondsbørsen. Men dem, der ejer aktien, har haft grund til at glæde sig over kursstigninger og udbytter, og formanden Ebbe Malte Iversen indtager i år førstepladsen i Økonomisk Ugebrevs årlige Formandsrating. Den kommende tid vil vise, om han og ledelsen formår at holde driftsmarginalen oppe under mere vanskelige markedsforhold.

En minister sagde engang noget fyndigt om, at næst efter seksualdriften er jernbanedriften det sværeste at styre. Skulle man fuldføre en top tre, kunne man tage bygge- og anlægsbranchen med. Her er konkurser hyppige, både blandt store og små, og et andet klassisk fænomen er, at virksomhederne hverken tjener penge under lavkonjunktur, hvor opgaverne er få, eller under højkonjunktur, hvor det er svært at styre omkostningerne.

En undtagelse fra dette billede er Per Aarsleff, der kommer fra et udgangspunkt som anlægsvirksomhed, men som i dag også har byggeri i sortimentet, og som nu er landets største i branchen. EBIT-marginen er over fem år stille og roligt vokset fra 3,4 til 4,4 procent. Det lyder ikke af meget. Men det er nok til, at Per Aarsleff-aktien er en solid udbytteaktie, samtidig med at der er penge til overs til at booste aktiekursen gennem aktietilbagekøb.

Aktiemarkedet kvitterer i år med en førsteplads i formandsratingen til Ebbe Malte Iversen, der er formand på tredje år, og som gennem 19 år forinden var adm. direktør. For Ebbe Malte Iversen hænger det hele sammen, fordi de menige aktionærer accepterer, at hovedaktionæren, Per og Lise Aarsleffs Fond, sidder på magten gennem sine A-aktier.

God kontakt til ejerne
”Vi lægger vægt på god kontakt til vores ejere. Især de ejere, der er der lang tid. Vi mener, vi skal tjene de langsigtede ejeres interesser. Men vi lægger bestemt også vægt på de input, vi får fra andre aktionærer. Når det gælder institutionelle investorer, har de meget viden, og vi lytter og lærer. Det er vigtigt for os at vide, hvordan de tænker, og det samme gælder private investorer. Men efterfølgende er det selskabets ledelse, der træffer beslutningerne, og som står til ansvar for dem”, siger Ebbe Malte Iversen, der fremhæver kontinuitet som målsætning i kommunikationen med aktiemarkedet. F.eks. skal en tilspidset situation, som under coronaen, ikke i sig selv udløse en byge af budskaber.

Snart kan der igen blive behov for ledelsen og hovedaktionærens faste greb om rorpinden, for alt tyder på, at vi er på vej ind i en nedtur for byggeriet. Eksterne investorer kan måske blive ramt af panik, men i byggebranchen har man prøvet pludselige opbremsninger i markedet før.

Deja vu over de aktuelle begivenheder
”Der er en smule deja vu over mange af de ting, der sker lige nu. Corona kom som en tyv om natten, men på den anden side er det allerede nu noget, vi siger ’det var dengang’ om. Det, vi står i nu, med kraftige prisstigninger på materialer, er mere ovre i den kategori, som er set før. Det har givet mange nye risici på kort og også lidt længere sigt. Men i kølvandet på disse forandringer opstår også nye muligheder”, siger han.

Han har ikke noget fast bud på, hvor dyb nedturen bliver, og måske vil den for netop Per Aarsleffs vedkommende mest vise sig at være en krusning på overfladen.

”Der er nogle meget væsentlige investeringer i forbindelse med den grønne omstilling på vej. Herunder sikkert også noget, som vi ikke har set endnu. Det er jo også en slags livsfilosofi i vores firma. Vi kan prøve at analysere og gætte på, hvordan forholdene vil være om fem eller ti år. Men vi gætter næsten altid forkert. Moralen i den erkendelse er, at vi er nødt til at holde os fleksible og i front. Vi kommer som virksomhed ud af anlæg, og nu blæser vinden lidt den vej. Men vi vil også fortsat gerne være i byggeri, for der er en del synergieffekter, som vi jagter i vores såkaldte one company-kultur, hvor vi prøver at nedbryde faggrænser”, siger Ebbe Malte Iversen.

Bygge- og anlæg er en branche med lave marginer. Det vil betyde meget for aktiekursen, hvis disse marginer på længere sigt kan komme højere op. Er det noget, aktionærerne kan gøre sig håb om? ”Vi har et mål om at levere 5 procent i EBIT-margin. Som det ses af vores regnskabstal, er vi der ikke helt endnu, men det er ikke desto mindre fortsat målsætningen, og der er jo også elementer af vores virksomhed, der opfylder det allerede”, slutter Ebbe Malte Iversen.

Sten Thorup Kristensen