Lego har præsteret en enestående salgsfremgang, men koncernchef Niels Bjørn Christiansen er ikke for alvor nået ned til bundlinjen med transformationen til vækstvirksomhed: Nettoindtjeningen stagnerer, kapitalafkastet falder markant – og personaleomkostningerne stiger markant hurtigere end salget, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.
Den store transformation af Lego til at blive en vækstvirksomhed kører på skinner, målt på stigningen i omsætningen. Niels Bjørn Christiansen – topchef for Lego siden 2017 – har succes med en strategi, der har forandret Lego fra at være en pengemaskine med tårnhøjt kapitalafkast til en vækstvirksomhed, der satser på stigende salg.
Forudsætningen for Legos seneste høje væksttempo har været voldsomt stigende investeringer. Investeringerne i Lego Group – ikke at forveksle med den overordnede enhed Lego Holding – har således i årene 2021-2024 været på samlet 26,6 mia. kr. mod 7,1 mia. kr. i den forudgående fireårs periode, 2017–2020.
Lego står langt fra alene med den satsning. En stribe store danske virksomheder, Novo Nordisk, Mærsk, Ørsted, Carlsberg, NKT m.fl. har ligesom Lego skruet investeringerne markant i vejret i de seneste år for at få mere gang i væksten. Disse virksomheder rummer dog også mindst ét eksempel på, at den hårde vækstsatsning kan gøre virksomhederne så følsomme overfor uventede ændringer i markedet, at styringen og resultatudviklingen kommer ud af kontrol.
Hos Lego har vækststrategien givet et bemærkelsesværdigt resultat i form af stærkt stigende omsætning. Men Lego betaler en høj pris for væksten: Siden 2021 har nettoindtjeningen stagneret.
Det er selvfølgelig ikke vildt overraskende – det må tage tid inden en så storstilet satsning på ny produktions- og salgskapacitet slår igennem på bundlinjen. Men topledelsen, bestyrelsen og ejerne bør erkende, at den ambitiøse vækststrategi pludseligt kan komme ud af kontrol. De bør i hvert fald hæfte sig ved en række advarselssignaler, som kan aflæses ud af Legos 2024-tal:
For det første driver USA væksten. Stjernen bag Legos salgsvækst siden 2020, Chief Commercial Officer Colette Burke, har en baggrund i amerikanske virksomheder og har især opnået glimrende resultater i Americas-divisionen, hvor USA dominerer.
Siden 2020 er omsætningen i Americas mere end fordoblet fra 16,3 mia. kr. til 35,4 mia. kr. i 2024. Americas’ andel af Legos salg er i 2024 på 48,2 pct. mod 37,2 pct. i 2020. Lego bliver ligesom andre store danske virksomheder stærkt afhængig af et amerikansk marked, der nu er omgivet af betydelig usikkerhed.
For det andet skuffer Kina. Legos investeringer i detailnettet har i en årrække været stærkt vægtet mod Kina, hvor produktionen er udbygget betydeligt. Men Legos omsætning i regionen Asia/Pacific, hvor Kina dominerer, er faldet fra 9,9 mia. kr. i 2021 og 10,8 mia. kr. i 2022 til 9,2 mia. kr. i 2024. Dermed er Asia Pacifics andel af salget nu 12,6 pct. mod 18,0 pct. i 2021. Karakteristisk nok betegnes mulighederne i Kina nu som ”langsigtede”. Det er måske heller ikke forkert, men umiddelbart må Kina skuffe Legos ejere og ledelse efter de massive investeringer i de foregående år.
For det tredje har nettoresultatet været stagnerende i niveauet 13,1 til 13,8 mia. kr. siden 2021, mens omsætningen er steget markant. I andet halvår af det omsætningsstærke 2024 er nettoresultatet faldet fra andet halvår 2023. Dermed er også afkastet af den investerede kapital (ROIC) faldet betydeligt i de seneste år.
I 2025 venter Lego encifret omsætningsvækst, og nettoresultatet ventes at holde sig omtrent uændret, mens investeringerne fortsat vil være store.
En væsentlig forklaring på det stagnerende resultat er personaleomkostninger, der stiger mere end omsætningen. Det er selvfølgelig positivt, at de ansatte får del i virksomhedens succes, men netop en uforholdsmæssig stor stigning i personaleomkostningerne kan være et klassisk tegn på, at der skal reguleres på en vækststrategi.
Morten A. Sørensen
