EtikRating 2025: Danskerne har generelt stigende tillid til samfundets toneangivende institutioner. Politikere og journalister slås stadig om en bundplacering i bedømmelse af god etik og moral. Eneste erhvervsgruppe med vigende tillid er advokatstanden, som efter en neutral score for et år siden nu ligger markant under middel. Chefredaktør Morten W. Langer gennemgår her årets EtikSurvey baseret på knap 300 svar.
Advokatstanden har indiskutabelt gjort sig uheldigt bemærket de seneste år med nogle store problemsager, der til gengæld også har fået stor medieopmærksomhed. De fleste danskere har set TV2’s dokumentar om Den Sorte Svane, hvor to advokater gjorde sig meget uheldigt bemærket ved at deltage aktivt i transaktioner i den kriminelle underverden – direkte på veldokumenteret TV.
Bech-Bruun blev i Højesteret gjort erstatningsansvarlig for et beløb på 400 mio. kr. for skatteforvaltningens tab som følge af uberettigede refusioner af udbytteskat.
Og endelig kortlagde DR i dokumentaren ”Når advokaten arver mest”, hvordan mange advokater har det med at tage uhyrlige honorarer for behandling af dødsboer. Af Advokatnævnets klagestatistik fremgår det, at der bliver givet ca. 150 bøder og irettesættelser hvert år ud af ca. 380 afsagte kendelser.
Billedet af advokater som grådige med høje honorarer, og teknokrater, der gemmer sig bag juraen, er dermed blevet endnu mere udbredt. Men billedet er uden tvivl også blevet forstærket af nogle konkrete enkeltsager, der har fået stor mediedækning. Ifølge survey svarene vurderer 16 pct. af respondenterne, at advokaterne har en meget dårlig moral og etik, mens andre 23 pct. mener, at de har en dårlig moral og etik.
Advokaterne er, trods faldende omdømme, dog endnu ikke kommet ned på niveau med politikere og journalister, som igen i år står for etikranglistens bundscore.
I årets survey er advokaterne i omdømme dog rykket ned under de store banker, investeringsforeningerne og offentlige myndigheder, hvor sidstnævnte får en neutral score ligesom sidste år.
Advokaterne har i år fået en etikscore på 2,72, hvor 3,0 er en neutral score. Samme score på etik som de store banker, der får en bedømmelse til 2,68 point, og det er en vurdering, som tydeligvis fortsat er præget af hvidvasksager og skandalerne omkring gældsinddrivelse, som har været et issue for de største banker.
”Der har jo været stor mediefokus på advokaters rolle i TV-dokumentaren ”Den sorte svane”, og der er også stigende fokus på advokaternes høje timelønninger, som kan være svære at forstå for almindelige mennesker. Endelig betyder det også noget for den negative bedømmelse, at man kan købe advokater til at agitere for næsten hvad som helst. Og det har jo ikke så meget med god moral at gøre”, siger professor Jacob Dahl Rendtorff fra RUC, der er ekspert i virksomhedsetik.
Billedet er fortsat, at de mellemstore banker ses som ”renere” med en score på 3,08, og de mindre banker ligger næsten i toppen med en score på 3,39 point, kun overgået af eksperter fra uddannelsesinstitutioner. 15 pct. af respondenterne vurderer, at uafhængige forskere har meget lav og lav moral, mens 31 pct. er neutrale. 54 pct. vurderer, at eksperterne har meget høj eller høj moral og etisk standard.
”Man skulle umiddelbart tro, at eksperter på uddannelsesinstitutioner fik en højere etikscore. Men der har også de seneste år været stigende debat om de politiserende eksperter, som vel næppe kan kaldes helt uafhængige og saglige. Et eksempel er DR’s dokumentar ”Grønlands hvide guld.” Vi ser flere og flere eksempler på, at der stilles spørgsmål ved ekspertudsagn”, siger Jacob Dahl Rendtorff.
Økonomisk Ugebrev har flere gange tidligere skrevet om, at det er vanskeligt at finde uafhængige eksperter indenfor finans, som ikke har interessekonflikter. Den finansielle sektor sponserer finansielle eksperter på flere ledder og kanter, som sår tvivl om eksperternes uafhængighed. I realiteten oplever Økonomisk Ugebrev, at det i dag næsten er umuligt at finde en uafhængig forsker indenfor finans.
FinansDanmark, altså bankerne, Danish Finance Institute (DFI). Forsikring & Pension sponserer forskning på Københavns Universitet.
AkademikerBladet er tidligere gået tæt på de opsigtsvækkende interessekonflikter. I en tidligere artikel hed det, at ”i alt 93 forskere er tilknyttet DFI, hvilket med få undtagelser svarer til det samlede forskningsmiljø i finansiering og bankvæsen på danske universiteter. Af disse modtager 19 forskere et årligt fast beløb, mens i alt 40 forskere er blevet belønnet for offentliggjorte artikler.”
Omkring den bedre etikscore til de mindre lokalbanker skriver en respondent, at ”Mennesker er og bliver mennesker. Men tallene tyder på, at der blandt lokalbankerne er et større moralsk og etisk ansvar, der klart løftes af en mere lokal forankring, altså hvor der potentielt er mere direkte kontakt mellem kunde og bankens lokale ledelse.”
Netop denne nærhed og mindre fremmedgørelse, som er tydeligst i de store bankers netbaserede løsninger, synes at fortsætte med en strøm af bankkunder fra de store banker til de mindre banker. Kundevæksten i bankerne foregår helt klart i disse år i en stribe offensive lokalbanker, som både tilbyder mere nærhed i rådgivningen, men også ofte en større fleksibilitet.
”Der er ingen tvivl om, at den bevidste forbruger gerne vil have en tæt relation til sin bank. Og når det bliver vanskeligere, kommer der også en oplevelse af, at banken kun går efter profit”, siger Jacob Dahl Rendtorff.
Årets bundskrabere er, ikke overraskende, igen politikere og journalister. Politikerne har fået en score på 2,41 og journalister 2,45, hvor journalisterne altså vurderes at have et etisk og moralsk omdømme, som er en spids bedre end politikerne. De to grupper har i mange år notorisk befundet sig nederst på etik- og moralranglisten.
En respondent skriver i en kommentar, at ”politikere og journalister kommer fra samme “rede”. Vi mangler en kritisk presse – det skriger til himlen – ingen journalister stiller kritiske spørgsmål til f.eks., at Danmark måske nu skal til at anvende fem procent af BNP på forsvar.”
En anden respondent skriver, at ”mange journalister kobler den kritiske sans fra, når det gælder ESG, diversitet og lignende spørgsmål. Hvordan kan man f.eks. beskrive det som en fantastisk glædelig begivenhed, at EU opgiver en mindre del af en helt tåbelig “bæredygtighedsrapportering”? Det, der er tilbage, er stadig et bureaukratisk monster.”
53 pct. af respondenterne vurderer, at politikerne har en meget dårlig eller en dårlig moral og etik, mens den samme score for journalister er 50 pct.
”Jeg er ikke så overrasket over, at politikere og journalister scorer lavt. Begge grupper er jo strategiske meningsdannere med særlige budskaber, de gerne vil igennem med. Mere overraskende er det, at topledere scorer betydeligt højere. De må jo blive betragtet som mere professionelle og saglige aktører.”
Revisorer scorer på samme niveau som i sidste års etikrating, nemlig med en gennemsnitsscore lige under 3,3. Kun tyve pct. mener, at revisorer har en meget dårlig eller dårlig moral og etik. Men modsat andre faggrupper er revisorstanden ikke blevet udsat for samme løft i etikvurderingen.
Revisorerne har de seneste år ikke været udsat for mange højprofilerede problemsager. Men nogle har der været. Blandt andet er landets største revisionsfirma PWC blevet stævnet for samlet en halv mia. kr. af kurator Boris Frederiksen i sagerne omkring de konkursramte forsikringsselskaber Frida Forsikring, Qudos og Gefion.
Revisorerne er tidligere blevet kritiseret for at have for mange kasketter, dels som betalt rådgiver, og dels som lovpligtig revisor (med en rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant). For børsnoterede selskaber er dobbeltrolle delvist håndteret med skærpede regler for, hvor meget den anden rådgivning må udgøre af revisionshonoraret.
Det ændrer dog ikke på, at der i Revisornævnet fortsat gives mange advarsler og bøder til revisorer, som ikke har gjort deres arbejde godt nok. Ifølge Revisornævnets årsberetning for 2023 blev der realitetsbehandlet 46 sager, hvoraf der var frafald eller frifindelse i otte sager, mens der i resten af sagerne blev givet bøder, advarsler eller frakendelse af bestalling. Revisornævnets mangelfulde årsberetning indeholder ikke statistik over sagstyper, og hvor revisorer oftest falder i.
Om den relativt høje etiktillid til erhvervslivets topledere, som får en gennemsnitsscore på 3,42, altså næsten på niveau med eksperter fra uddannelsesinstitutioner med en score på 3,47, siger Jacob Dahl Rendtorff: ”Generelt er jeg overrasket over, at der blandt Økonomisk Ugebrevs læsere er så stor tillid til erhvervslivet.
Måske kan det have noget at gøre med profilen på Økonomisk Ugebrev læsere. Man kan se i læserundersøgelsen, at der hovedsageligt er tale om mænd over 50 år, sandsynligvis med god indsigt i erhvervslivet og med viden om de enkelte store virksomheder.”
Jacob Dahl Rendtorff tror, at der blandt ”almindelige” danskere er en betydeligt større skepsis.
Morten W. Langer
Læs også denne artikel i ugens tema om Etiksurvey: Flertal vil pause klimakrav til erhvervslivet
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
