Danmarks store virksomheder er i disse år ved at blive katapulteret op i en helt ny liga: Deres omsætning ser næste år tilsammen ud til at komme op på et niveau, der ligger mange hundrede milliarder kroner over det sidste år før viruskrisen, 2019. Deres driftsindtjening kan fra 2019 til 2022 stige over 80 procent. Den afgørende drivkraft er, at mange af de store virksomheder har skabt et nyt strategisk fundament for fremtiden, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.
Store danske virksomheder er på vej mod et 2022, hvor omsætningen bliver næsten en tredjedel højere end i året før coronakrisen, altså i 2019. At vækstspringet bliver historisk højt fremgår af aktieanalytikernes vurderinger, også når man ser bort fra den corona–betingede nedtur i 2020 og opturen i 2021.
Estimaterne viser, at i 2022 vil de 24 virksomheder omsætte 32 procent eller 298 mia. kr. mere end i 2019. EBIT-driftsresultatet er ved at udvikle sig endnu mere imponerende. Det kan over de tre år fra 2019 til 2022 stige 83 procent eller 103 mia. kr. Den samlede overskudsgrad i selskaberne vil dermed være steget fra 13,2 til 18,3 procent. Prognoser er naturligvis usikre, og analytikere er generelt mere stemt for optimisme end pessimisme. Men fremgangen i 2021 understøtter forventningerne. Hvis udviklingen hidtil i 2021 blot skulle fremskrives, kunne virksomhederne komme endnu højere op.
Det er også klart, at det kaotisk boomende transportmarked og fremgangen i de omsætningstunge virksomheder Mærsk og DSV bidrager godt til væksten. Den forventede fremgang i både omsætning og indtjening er imidlertid meget bredt fordelt over børsens mellemstore og store virksomheder. I stribevis vil de fra 2019 til 2022 løfte deres omsætning og især deres indtjening langt mere end de historisk set har gjort over en tre års periode.
Det afgørende er, at mange store og mellemstore virksomheder i disse år ser ud til at bevæge sig op på et højere plateau, som også skaber et nyt grundlag for væksten i årene efter 2022. Det fremgår også, hvis man kaster et nærmere blik på de enkelte virksomheder:
Den store vækst i Mærsk – som især ventes at ske i indeværende år – er iøjnefaldende, men rivalerne følger godt med. Det afgørende for Mærsk er imidlertid, at det foreløbig er lykkedes for CEO Søren Skou og hans kolleger at løfte afkastet af containerfarten til et væsentligt højere niveau, end rederiet har set i det seneste halvandet årti.
Afkastet af den investerede kapital i Mærsk er i de 12 måneder frem til 30. juni steget til 24 procent. Det er stadig væsentligt under de store afkastmestre i dansk erhvervsliv Lego, GN Store Nord, Novo Nordisk og Coloplast, men det er historisk set meget tilfredsstillende. Det er sandsynligt, at ROIC i det mindste kan holde sig på et højere niveau end hidtil, hvilket også er en forudsætning for, at Mærsk kan forsvare de store investeringer, som indsatsen for klimaneutralitet vil kræve. Og så forventes store investeringer også i logistikforretningen. På denne måde er Mærsks fundament styrket afgørende i årene 2019-22.
DSV har med de to overtagelser af Panalpina og Agility i perioden 2019 og 2020 katapulteret sig op til at blive en af verdens største logistikudbydere. De to store overtagelser leverer betydelige synergier og er – som noget nyt – betalt med DSV-aktier. Dermed har CEO Jens Bjørn Andersen både skabt et nyt fundament for DSV – som en førende global spiller og med en ny ”gældfri” metode til yderligere ekspansion ved hjælp af opkøb.
Novo Nordisk hjælpes frem af stadig mere optimistiske forventninger til insulinmarkedet og især til fedmebehandling, ikke mindst midlet Wegowy, der i sig selv i 2022 kan løfte Novo Nordisks omsætning med et tocifret milliardbeløb. Udsigterne for insulinmarkedet kan være bedre end hidtil antaget plus fedmesatsning. Dermed vil CEO Lars Fruergaard Jørgensen i perioden 2019-2022 have etableret Novo Nordisk som et egentligt vækstselskab, der desuden er bredere funderet end tidligere.
Pharmaselskaberne Bavarian Nordic med CEO Paul Chalin og Genmab med CEO Jan van de Winkel er blandt de selskaber, som i disse år vokser mest af alle. De har i de tre forløbne år vist sig usædvanligt stærke som udviklere af nye medikamenter, og især for Bavarian har corona-krisen skabt et nyt grundlag for den fremtidige udvikling af og efterspørgsel efter vacciner.
GN Store Nord er ved at etablere sig som den ledende spiller i verden, når det gælder headsets til professionelt brug. GN Audio med CEO René Svendsen-Tune oplever i modsætning til konkurrenten, Demants Epos-produkter, fortsat kraftig vækst og står nu – efter netop at have købt SteelSeries – også stærkt som premiumleverandør til gamer-segmentet. GN Audio har meget klart styrket sit fundament siden 2019, hvilket foreløbig overskygger vanskelighederne i søsterselskabet GN Hearing.
Vestas har med CEO Henrik Andersen i perioden siden 2019 fastholdt positionen som den største i sin branche. Med overtagelsen af Mitsubishis ejerandel i MHI Vestas Offshore i slutningen af 2020 og udviklingen af en lovende ny offshoremølle har Vestas afgørende styrket sit fundament og sine muligheder for at få langt mere ud af fremtidens vækstmarked, havvind.
Men det er kabelproducenten NKT, der vækstmæssigt er ved at etablere sig som den nye grønne frontløber i det større danske erhvervsliv, om end indtjeningen stadig kan blive bedre. Siden Alexander Kara blev CEO har virksomheden etableret sig som en ledende leverandør af kabler til den store udbygning af el-nettet i Europa og Nordamerika, ikke mindst af kabler til de store havvindparker.
Bang & Olufsen har siden Kristian Teär blev ny CEO i 2019 gennemgået en enestående turnaround, der tilsyneladende har skabt et nyt fundament for fremtiden for den hidtil så omtumlede virksomhed. De dramatiske op- og nedture, der har præget Bang & Olufsens seneste historie, betyder, at han stadig må arbejde for at skabe mere tillid til virksomheden og dens evne til at vokse stabilt.
2022 og 2023 skal vise om det holder
Udsigterne for 2022 bygger i hovedsagen på 2021, der ser ud til at levere meget betydelig vækst. Risikoen er, at 2021 i højere grad end analytikerne forventer blot afspejler et meget kraftigt bounce back efter nedturen i 2020.
Der er faresignaler nok: Overophedede ejendomsmarkeder og gældskrise i Kinas ejendomssektor, mangel og stærkt stigende priser på komponenter og råvarer, voldsomme transportomkostninger, stigende inflation og renter. Foreløbig holder forbrugeres, virksomheders og staters stærke efterspørgsel de økonomiske hjul i gang. Det er ikke selvfølgeligt, at det fortsætter.
Men en væsentlig del af den imponerende fremgang i 2019-22 bygger ikke blot på de gunstige markeder, men også på virksomhedernes egne indsatser. Der er købt op, restruktureret, effektiviseret, sparet og satset meget hårdt på innovation og digitalisering. Efter en periode fra 2010 til 2019, der stort set var præget af konsolidering i det store erhvervsliv, er væksten tilbage.
