Analytikere: Dybvad mangler fagindsigt som Danske-formand

Tidligere topdirektør i Dansk Industri, Karsten Dybvad, blev overraskende ny bestyrelsesformand for Danske Bank. Men hvad siger analytikerne egentlig til valget af en tidligere topembedsmand til posten som formand for Danmarks største bank? I Økonomisk Ugebrevs årlige Formandsrating har vi fået svar på spørgsmålet fra 19 analytikere.

Karsten Dybvad er af omgivelserne især blevet set som manden, der skal genskabe tilliden til Danske Bank efter hvidvaskskandalerne. Det betød også, at bankens storaktionær, A.P. Møller-Holding, mere gik efter en mand, der nyder stor tillid i Elite-Danmark, herunder i erhvervslivet, hos myndigheder og på Christiansborg, fremfor forretningsmæssige og finansielle fagkompetencer. Men hvad synes analytikere og porteføljeforvalterne om dette valg, og denne prioritering?

I årets Formandsrating har vi stillet følgende spørgsmål: ”Danske Banks nye bestyrelsesformand Karsten Dybvad har en baggrund i centraladministrationen og en brancheorganisation. Hvor vigtigt vurderer du, at det er, at bankens formand har erfaring og baggrund indenfor finans, bankvæsen eller lignende?” Spørgsmålet bunder i, at netop bestyrelsesformanden normalt er den, der udstikker retningen for direktionen på jævnlig basis, både kommercielt og forretningsmæssigt, og som også har ansvaret for at lede bestyrelsen.

Af de 19 analytikere og porteføljeforvaltere, der har svaret på spørgsmålet, vurderer 70 procent, at det er ”vigtigt” eller ”meget vigtigt” med de finansielle fagkompetencer. Andre 25 procent svarer ved ikke eller er neutrale. En analytiker svarer, at det ”ikke er vigtigt.”

Økonomisk Ugebrev har stukket en finger i jorden hos analytikerne for at afkode svarene: Det er en gennemgå-ende vurdering, at de er nervøse for, hvor Karsten Dybvad nu styrer banken hen. Der er ingen tvivl om, at han vil have det altovervejende fokus på tillidsgenopbygning, og sikring af organisation og systemer gearet til at være en eliteelev indenfor compliance, regeloverholdelse og hvidvaskjagt. Og det kan meget vel blive dyrt, meget dyrt.

Allerede i 1. kvartalsregnskabet eksploderede omkostningerne, og blandt andet blev compliance fremhævet som en forklaring på de stigende omkostninger. Men hvor er banken så på vej hen? Opfattelsen er, at Karsten Dybvad næppe vil sige nej til en leder i banken, der ønsker flere penge til arbejdet.

Underliggende er der også nervøsitet for, at Danske Bank vil forsøge at blive best in class omkring kundeadfærd, herunder ordentlighed omkring gebyrer, kursskæring ved værdipapirhandel og andre vilkår, samt sige nej til forretninger, man tidligere har sagt ja til. Problemet er blot, at bankerne historisk har tjent stadig flere penge på gebyrer og provisioner, som blot er forøget i antal og løftet i pris, samt i de traditionelle gråzoner.

At gå videre ud ad den vej vil næppe være i overensstemmelse med den kulturændring, som Karsten Dybvad sikkert vil søge at implementere. Også det kan komme til at koste mange penge.

På den anden side ses Karsten Dybvad også af bestyrelseseksperter, som det rigtige valg til den konkrete opgave. En erfaren executive search konsulent, Økonomisk Ugebrev har talt med, siger, at han ser Danske Banks nye formand som det oplagte valg i den aktuelle situation. Blandt andet fordi en topchef med finansiel baggrund ikke på samme måde som Dybvad vil kunne lægge fuldstændig afstand til hvidvasksagen og den generelle kultur i den finansielle sektor. Med andre ord har Dybvad fuldstændig rene hænder, og det kan både betyde noget for omgivelsernes opfattelse, og hans vilje til at stramme den interne organisationskultur.

Analytikerne er dog splittet omkring spørgsmålet, om Karsten Dybvad er en varig løsning eller en overgangsfigur på Danske Banks formandspost.