Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

ATP kræver blødere risikokrav for alternativer end tilsyn

Morten W. Langer

fredag 09. marts 2018 kl. 10:18

ATP ønsker at holde en kattelem åben for at undlade at overvåge og handle på visse ESG risici, hvis de er ubetydelige i forhold til afkastkrav i alternative investeringer. Men det såkaldte ”prudent person princip”, om at ”identificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere” om risici, skal ifølge tilsynets forslag til nye vejledninger efterleves i alle investeringer uanset størrelse.

ATP anerkender behovet for tydeligere retningslinjer og mere afklaring om, hvordan pensionskasser ved alternative investeringer skal praktisere det såkaldte ”prudent person-princip”, som skal sikre at investeringer tjener kundernes interesser bedst muligt og afspejler det kunderne er stillet i udsigt. Men ATP er ikke enige med Finanstilsynet, der i en ny vejledning lægger op til en mere præcis beskrivelse af de underliggende risici på alternative investeringer, og dermed eventuelle negative effekter på det risikojusterede afkast ATP skriver i et høringssvar til vejledningen, at de ønsker at bløde op for kravet om at måle alle skattemæssige, sociale og miljømæssige risici. ATP skriver, at ”de kan være så ubetydelige, at de ikke vil have en indflydelse på afkastkravet.” Eksempelvis etiske og bæredygtige risici skal altså have direkte indflydelse på afkastkravet, før ATP vil tage en ekstra risikopræmie for investeringen.

Spørgsmålet er, om ATP dermed åbner for gratis at tage visse ESG risici udelukkende af afkastmæssige hensyn?

”Nej, det mener vi ikke. Høringssvarene er givet som input til et glimrende stykke arbejde, som Finanstilsynet har lavet, hvor vi er fuldstændig enige i grundprincipperne. Men vi har givet input til nogle formuleringer, som vi mener er hensigtsmæssige at præcisere. Det følger af prudent person-princippet, at pensionskasser skal kunne ”forvalte” risikoen ved sine investeringer. Finanstilsynet har i udkastet til vejledning brugt en formulering, som efter ATP’s opfattelse kan misforstås som et krav om, at man som investor SKAL sælge sin investering, hvis det, som man frygtede kunne ske, faktisk sker. Det er ikke sikkert, at den bedste reaktion er at sælge, og ATP har derfor foreslået en præcisering af formuleringen,” siger adm. direktør i ATP Christian Hyldahl til Økonomisk Ugebrev.

Stridspunktet – eller med ATP’s formulering: misforståelsen – mellem Finanstilsynet og ATP handler især om kravet til, at pensionsselskaber i alle tilfælde skal kunne ”identificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere” om de risici, der er forbundet med investeringer (Også kaldet PPP-kriterierne, Red.)

ATP ønsker sig generelt mere ledelsesmæssigt frirum, end Finanstilsynets forslag lægger op til. ATP vil i visse investeringssituationer helt undlade at overvåge sine investeringer samt have mulighed for ikke at handle på risici, såfremt omkostninger ved en sådan øvelse overstiger tabet fra selve investeringen.

”Prudent person-princippet handler først og fremmest om identifikation og håndtering af risici, som er finansielle eller kan have en finansiel betydning. Disse risici skal indgå i investeringsbeslutningen hos en pensionskasse. ESG-risici kan være vanskelige at opgøre præcist i tal. Det er derfor ikke altid muligt at indregne dem i afkastkravet.” Videre siger Christian Hyldahl: ”Desuden bør det være muligt for selskabets ledelse at træffe beslutning om at foretage en investering, selvom ATP ikke nødvendigvis får 1:1 betaling for enhver risiko, som følger af investeringen, uanset om det er en kommerciel, juridisk eller ESG-relateret risiko.”

Finanstilsynet lægger i sit forslag op til, at alternative investeringer som hovedregel altid er behæftet med øget risiko i forhold til traditionelle investeringer i fx aktier og obligationer. ”Desuden er investeringscasen forskellig i de enkelte investeringer og hermed betydeligt mere kompleks for alternative investeringer end tilfældet er for andre mere likvide aktive,” skriver Finanstilsynet.

Tilsynet foreslår, at prudent person principperne gælder uanset størrelsen af investeringen, og at selskabet skal kunne opfylde PPP-kriterierne i alle sine investeringer.

Den øgede risiko er ATP ikke enig i. ATP forslår i sit høringssvar i stedet, at alternative investeringer udgør en ”anden risiko” og ikke som Finanstilsynet ”en øget risiko.” ATP ønsker desuden at åbne muligheden for, at der kun kræves rapporteringer om ”væsentligste”, og ikke ”alle” risici, ved alternative investeringer.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank