ATP’s og PKA’s rapportering om aktivt ejerskab

I redegørelsen om anbefalingerne om aktivt ejerskab skriver ATP blandt andet, at ”der er grundlæggende to måder, som ATP har dialog med selskaber på. Kontinuerlig dialog, hvor der både foregår en løbende dialog med selskaberne, og hvor ATP gør brug af sin stemmeret på selskabernes generalforsamlinger. Dialog via generalforsamling, hvor ATP gør brug af sin stemmeret på selskabernes generalforsamlinger.”

Videre hedder det, at ”valget af fremgangsmåde afhænger af en række faktorer for eksempel relateret til ATP’s ejerandel, beløb investeret og mulighed i øvrigt for at indgå i en aktiv dialog. Det kommer blandt andet til udtryk i ATP’s aktive ejerskab i Danmark, hvor ATP typisk har en højere eksponering og dermed agerer mere aktivt, end det er tilfældet på andre markeder. Dialogen med selskaber kan for eksempel omhandle strategi, resultater, risiko, kapitalstruktur, god selskabsledelse, bestyrelsessammensætning, virksomhedskultur, ledelsesaflønning samt samfundsansvar. ”

ATP skriver om interessekonflikter: ”ATP’s bestyrelse består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, der dermed indirekte er knyttet til såvel ledelser som ansatte i de børsnoterede danske selskaber, som ATP investerer i. ATP’s bestyrelse har i sin politik for aktivt ejerskab derfor besluttet, at det endelige ansvar for ATP’s aktive ejerskab ligger hos ATP’s direktør.” ATP Voting Records kan findes her .

Pensionskassen har en omfattende rapportering om aktivt ejerskab. I redegørelsen oplyses blandt andet, at ”det er PKA’s overbevisning, at fokus på miljø og klima, sociale forhold og god selskabsledelse bidrager til selskabers langsigtede værdiskabelse og mulighed for at skabe afkast til investorerne. PKA har været en aktiv ejer i en længere årrække og bruger aktivt ejerskab til at integrere ansvarlighed i de ca. 5.000 selskaber, som PKA investerer i. For PKA betyder aktivt ejerskab en række aktiviteter – screening, dialog, stemmeafgivelse, udarbejdelse og fremsættelse af aktionærforslag, eksklusion fra investeringsuniverset, gruppesøgsmål og samarbejde med andre investorer.”

På hjemmesiden uddybes PKA holdninger omkring aktivt ejerskab: ”I starten af 2019 er skattepolitikken blevet opdateret, således at den bl.a. stiller krav om ansvarlig skattepraksis hos potentielle samarbejdere samt tager udgangspunkt i EU’s sortliste over skattely ift. sikring af ordentlig skattepraksis ifm. PKA’s investeringer. Som eneste danske investor er PKA med i ”The Tax Dialogue” samt en arbejdsgruppe for dialog med selskaber om skat i samarbejde med et netværk for underskrivere af FN’s Principles for Responsible Investment.”

Videre hedder det, at ”som aktionær i ca. 3.000 selskaber verden over bruger PKA sin stemmeret på selskabernes generalforsamlinger til at sætte ansvarlighed på dagsordenen og sikre selskabernes langsigtede værdiskabelse til gavn for medlemmernes pensioner. Stemmeafgivelserne er funderet i PKA’s retningslinjer for ansvarlige investeringer, Hermes’ politik for aktivt ejerskab og en række internationale standarder herunder OECD’s ’Principles of Corporate Governance’ og ICGN’s ’Global Corporate Governance Guidelines’.”

Videre oplyses det, at ”PKA er løbende i dialog med selskaber for at bidrage til at løse forskellige udfordringer inden for fx arbejdstagerrettigheder, klima og miljø. Gennem dialog har PKA eksempelvis haft succes med at på-virke selskaber med kulaktiviteter i en mere klimavenlig retning. PKA’s strategi er at forblive investor i selskaber og bidrage til udviklingen af selskabernes langsigtede værdiskabelse. I 2017 var PKA i dialog med 594 selskaber i samarbejde med partneren Hermes EOS, der varetager dialogen på vegne af PKA.”

”I PKA ønsker vi at sikre åbenhed om arbejdet med ansvarlige investeringer, herunder aktivt ejerskab. Dette sø – geværktøj indeholder derfor informationer, om hvordan PKA stemmer på danske og udenlandske børsnoterede selskabers generalforsamlinger.”

Der gives aktuelle eksempler på selskaber, hvor PKA har brugt sin stemmeret til at sikre positive forandringer. Bl.a. Volkswagen AG, som i 2015 blev ramt af en større skandale i et forsøg på at skjule de reelle udledninger af skadelige gasser fra 11 mio. biler.