Behov for mere start-up og corporate samarbejde

I fremtiden skal etablerede danske virksomheder finde den rette balance mellem at lære af startups og iværksættere, uden selv at blive til én. Det vil nemlig kunne udløse store potentialer. Men de store corporates kan ikke bare kopiere og implementere iværksætternes kultur. De må opfinde helt nye metoder. Nogle har vi nu de første erfaringer med – men der er brug for flere, skriver iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw.

Kommentar: Internationale studier viser, at etablerede virksomheder har langt bedre odds for at lykkes med innovation end nystartede selskaber. Faktisk viser de seneste tal fra konsulenthuset Bain & Company, at sandsynligheden for, at der ud af en stor virksomhed udklækkes endnu en stor virksomhed er én til otte. Det tilsvarende tal for start-ups er én ud af 17.000. Altså handler det ikke om at søge mod processer og kulturer, som er identiske med iværksætternes.

Omvendt kan iværksætterkulturen noget, som de etablerede virksomheder til tider savner. I mine 18 år i iværksættermiljøet er jeg især blevet fascineret af iværksætteres evne til at brænde så meget for noget, der i det store billede ofte er forholdsvis ligegyldigt – i hvert fald i et globalt vækstperspektiv. Det kunne være et nyt bogholdersystem, en ny gå-i-byen app eller et nyt tøjmærke. Verden lever fint videre uden. Alligevel har vi som mennesker en fantastisk evne til brænde så meget for noget, at vi fuldstændig glemmer tid og sted.

For mig er det noget af magien ved iværksætter-DNA’et – denne grænseløse passion. Som da jeg for nylig holdt foredrag for en række innovationschefer under Dansk Industri, og vi til lejligheden lånte et lokale hos vækstvirksomheden Easyfood i Kolding. En super entreprenant ejerdreven virksomhed med en mand i spidsen, der når han vågner om morgenen, og når han går i seng om aftenen, dårligt tænker på andet end hvordan Easyfood kan lave verdens bedste pølsehorn. Det har skabt én af de største vækstsucceser i den del af landet.

Jeg finder den slags på samme tid absurd og smukt. Tænk sig, at vi kan blive så passionerede omkring pølsehorn – i en grad, at vi accepterer iværksætterens usikre tilværelse og alligevel kaster os ud i det. Det kan man da kun have respekt for!

Det betyder ikke, at de etablerede virksomheder så nødvendigvis skal prøve at efterligne en startup og dennes struktur eller måde at udvikle produkter på. Det kan nogle gange være en god idé. Der er flere fine eksempler på det herhjemme allerede – eksempelvis inkubationsmiljøet hos Tryg (The Camp) eller Danske Banks særlige innovation-X initiativer. Begge disse steder forsøger man at mime iværksætterkulturen ved at holde den i strakt arm ud fra den eksisterende organisationskultur, og det er givetvis én af vejene frem.

En anden tilgang er den bredere tilgang, hvor man forsøger bevidst at skabe spændingsfelter og blande blod for at skabe radikalt nyt. Nogle gange gør man det helt konkret i hverdagen, som når Nordjyske Medier bruger lokaler, hvor nu afskedigede medarbejdere tidligere sad, og udlejer disse til lokale startups med det DNA, man søger. Andre gange skal samarbejdet målrettes som fx Vestas’ samarbejde med innovationsfonden om udvikling af nye batterisystemer, der er integreret med vindmøller og solceller. I mit eget samarbejde med Vestas arbejder vi også bredere med at inspirere etablerede medarbejdere til at dele noget af den viden, man har – i forhold til, hvornår noget er strategi, og hvornår det bliver kultur.

Innovation og eventuel disruption er ikke noget, der kommer til at ske af sig selv. Nej, strategi skal – og kan – blive til kultur, og forandringsparathed til reel forandringsskabende værdi.

Dette potentiale kan også udfoldes ved, at man i fællesskab åbner øjnene for typer af brancher og iværksættere, som man ikke kender til i dag. Eksempelvis oplever jeg ofte en stor kulturkløft imellem de spændende tech start-ups i København og de etablerede industri – og produktionsvirksomheder i Jylland. Det er en paradoksal kløft, for de har i høj grad brug for hinanden i fremtiden, men deres kultur og virkelighed er så forskellig, at de desværre ofte tænker, at de ikke rigtig kan bruge hinanden til noget.

Det er på tide at komme op af grøften og ud på dialogmarken, og det er ikke nok, at vi har de udmærkede klyngefællesskaber og netværk. Der er brug for, at der bliver bygget langt flere broer til gavn for såvel startups som corporates.