Finanstilsynets direktør Jesper Berg vurderer, at der er grund til at kigge de gældende ansvarsregler for ledelser i finansielle virksomheder efter i sømmene. Ikke mindst i lyset af de foreløbige erfaringer fra retsopgøret efter bankkrisen.
ØU: ”I din præsentation for Folketingets Erhvervsudvalg lyder et bullit ”reglerne er vanskelige at anvende i praksis, de er ikke konkrete, så der er høj grad af skøn. Og derfor er det vanskeligt at løfte bevisbyrden” Og så kommer du med forslag til stramninger, man kan overveje?” JB: ”Det er et politisk valg om man vil stramme reglerne. Hvis man vil stramme reglerne, skal man opstille klarere krav til bankledelserne, så det er meget klart og præ-cist, hvad de har af ansvar. Ved en præcisering af kravene bliver det lettere at gøre et ansvar gældende. Så bliver det også mere klart, hvilke krav de ikke har levet op til. I dag er krav og pligter for ledelserne beskrevet i generelle vendinger. Eksempelvis at man skal drive et område af virksomheden på en ordentlig måde, men hvor det ikke er specificeret nærmere.”
Man har vel taget første skridt i den retning med mere konkrete beskrivelser af pligter og ansvar i ledelsesbekendtgørelsen? ”Ja, og ledelsesbekendtgørelsen er et skridt i den rigtige retning. Der er opstillet nogle lidt mere konkrete pligter for ledelsen, altså bestyrelsen og den daglige ledelse. Men vi er stadig ikke ovre i den detaljeringsgrad, som eksempelvis er indført i England med det såkaldte senior manager regime.”
Hvor langt synes du man skal gå i den retning?
”Nu er englænderne dem, der er gået længst i overvejelserne om at stramme ansvaret. I det første udkast til de nye regler var der lagt op til, at der skulle være omvendt bevisbyrde, altså så ledelserne selv skulle bevise, at de havde levet op til pligter og ansvar. Men det fandt de engelske myndigheder var at gå for vidt. Det skal jo fortsat være sådan, at der er personer, der er villige til at påtage sig bestyrelsesposter i bankerne.”
Vurderer du, at der er brug for stramning af lov om finansiel virksomhed her og her? ”Vi har jo en god dansk praksis med at afvente afgørelser i retssager, som kan sige nogle om gældende retspraksis. Så det bør man afvente, før man lægger sig fast på en ny tilgang til ledelsesansvaret.”
Jeg hører dig sige, at myndighederne burde overveje at stramme ansvarsreglerne, under hensyn til de igangværende sager ved domstolene? ”Det er et af de tiltag, man kunne overveje. Men der er også andre veje til at gøre det lettere at gøre ansvar gældende. Man kan overveje, hvordan man bringer mere sagog fagkundskab ind i domstolene. Lidt samme tænkning som i Sø og Handelsretten.”
Når du påpeger disse problemstillinger, er det vel også fordi du vurderer, at systemet ikke fungerer optimalt. I har vurderet at der var grundlag for politianmeldelser mod ti bankledelser, mens bagmandspolitiet har valgt kun at gå videre med to af dem? ”Jeg har stor tillid til, at SØIK (Bagmandspolitiet, red.) foretager en kvalificeret vurdering af, hvad de kan vinde af sager, og hvad de ikke kan vinde. Men det er også klart, at nogle mere præcise regler for ledelsens pligter og ansvar måske godt kunne give en anden konklusion hos anklagemyndigheden.”
I den brede offentlighed, og også blandt politikere, er der undren over, at retsopgøret i kølvandet på bankkrisen ser ud til at smuldre mellem hænderne både på myndighederne og Finansiel Stabilitet? ”Det er jo helt tydeligt, at der i offentligheden og blandt politikerne er en opfattelse af, at nogle af bankledelserne i de krakkede banker er sluppet for billigt. Holdningen er: ”kan det virkelig være rigtigt?”. Og det kan jeg godt forstå. Ud fra vores erfaringer har vi så givet input til, hvor man kan dreje på nogle knapper. Men i sidste ende er det et politisk valg, hvilken vej man vil gå.”
Er det også vigtigt at myndighederne får kigget på dette område, af hensyn til den fremtidige disciplinering af bankernes ledelser? ”Det er jo et væsentligt element at have nogle regler, der virker præventivt. Og håbet er jo, at det kan være med til at disciplinere ledelserne til at gøre tingene ordentligt. Vores erfaring fra de seneste kriser er dog, at det kan vi ikke forlade os på. Sagen er jo den, at næsten alle de banker, der er lukket, er lukket på vores foranledning. Det er jo ikke sådan, at bankerne har kastet håndklædet, eller at revisorne har nægtet at underskrevet revisionspåtegningen.”
