Bestyrelsen personlig ansvarlig for skattebetaling i Sverige

Manglende betaling af skatter og afgifter betyder i svenske selskaber, at regningen prompte kommer personligt til selskabets bestyrelsesmedlemmer, som ifølge svensk lov er personligt ansvarlige. Helle Ahlenius Pallesen, direktør i foreningen Øresundsadvokater og styrelsesmedlem i StyrelseAkademien Skåne, gennemgår forskellene mellem svenske og danske ledelsesforhold.

Umiddelbart synes der ikke at være politisk opbakning til et tilsvarende ledelsesansvar i Danmark, selvom politikerne har øget fokus på, at selskaber betaler deres skat. Dansk erhvervslovgivning har traditionelt være en af de mest liberale i den vestlige verden, og derfor ligger det næppe lige for at ledelsesansvaret skærpes i forhold til danske selskabers betaling af skatte og afgifter. Mange hundrede selskabers ledelser slipper dog hvert år med en løftet pegefinger fra Sø- og Handelsretten, når de idømmes anonym konkurskarantæne, efter blandt andet ubetalt milliongæld til det offentlige.

Økonomisk Ugebrev har under valgkampen spurgt de politiske partier om deres umiddelbare holdning til den svenske model, og kun de radikale og Enhedslisten synes at være åbne for at drøfte modellen. Økonomisk Ugebrev modtog ikke noget svar fra SF, mens Socialdemokratiet oplyste, at et sådant initiativ ikke var indeholdt i partiets aktuelle politik.

Helle Pallesen gennemgår i en artikel forskellene på at sidde i en svensk og en dansk bestyrelse. Hun skriver overordnet, at ”den lovgivning, der gælder for aktieselskaber i Danmark og aktiebolag i Sverige, bygger grundlæggende på de samme principper. Der tales ofte om den ”nordiske ledelsesmodel” med en hierarkisk magtfordeling. Alligevel vil en svensker, der kommer i bestyrelsen i et dansk selskab – eller en dansker, der kommer i styrelsen i et svensk bolag opleve det meget anderledes. Man kender procedurer og begreber fra sit eget land og forventer, at det skal være det samme i nabolandet, men det er det ikke. Formålet er her at beskrive de vigtigske forskelle.”

Om forskelle i ledelsesansvaret skriver Helle Pallesen: ”Både i Danmark og i Sverige gælder et ”generellt skadeståndsansvar”. Det betyder, at bestyrelsen kan ifalde erstatningsansvar (og eventuelt strafansvar) hvis de handler pligtstridigt eller i øvrigt handler uforsvarligt. Det bliver en vurdering af, om bestyrelse og direktør har handlet uagtsomt. Men herudover er der i Sverige situationer, hvor bestyrelsesmedlemmer har personligt ansvar. Bestyrelsen ifalder personligt ansvar hvis: • Skatter og afgifter ikke betales i tid • Manglende indgivelse af årsregnskaber – under- låtenhet att inge årsredovisning • Bristtäckningsansvar – olaglig värdeöverföring • Kapitalbristansvar .”

Videre skriver hun om ledelsesansvaret: ”I Danmark har man ikke de samme lovregulerede ansvarsregler. Det betyder ikke, at en dansk bestyrelse altid er fri for ansvar i de situationer, som nævnt i de svenske regler. Men det betyder, at man i Danmark foretager en konkret vurdering af, om der foreligger fejl eller forsømmelse. Det er et faktum, at ansvaret for bestyrelser er tungere i svenske selskaber. Det er frem for alt ansvaret overfor skattevæsenet, som i praksis opleves som en stor forskel. Hvis skatter og afgifter i svenske selskaber ikke betales i rette tid bliver bestyrelsesmedlemmer personligt ansvarlige. For svenske bestyrelsesmedlemmer er det derfor naturligt at bede om dokumentation for, at aktiebolagets skat er betalt. Et bestyrelsesmedlem i et dansk selskab, vil finde det meget mærkeligt at bede om fremvisning af sådan dokumentation. Det gør man kun, hvis bestyrelsesmedlemmer har mistanke om, at der er noget galt med skattebetalingerne.”

De svenske myndigheder håndhæver deres mulighed for at hente betaling for manglende skatter og afgifter hos bestyrelsesmedlemmer meget prompte. ”Det personlige ansvar for skatter og afgifter har for visse danske bestyrelsesmedlemmer i svenske selskaber været en ubehagelig og overraskende oplevelse. Man kan sammenfatte ansvarsreglerne således, at det i Sverige følger af både love og praksis, hvad et bestyrelsesmedlem er ansvarlig for. I Danmark er det udelukkende praksis, som sætter rammerne for, hvad bestyrelser bliver ansvarlige for,” skriver hun.

Omkring indførelse af den svenske model i Danmark siger Benny Engelbrecht, som tidligere finansordfører: ” Vi har den tilgang, at vi mener, at det bør være lettere at være en regelefterlevende virksomhed, og at der skal slåes hårdere ned på virksomheder, der bevidst spekulerer i ikke at betale. Den konkrete svenske model er dog ikke en del af vores politik.”