Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Billig og kedelig Nilfisk skal genopfinde sig selv

Steen Albrechtsen

torsdag 20. marts 2025 kl. 11:35

John Sintorn - CEO Nilfisk
John Sintorn, CEO hos Nilfisk

Historikken og lave forventninger til 2025 er åbenlyse forklaringer på metaltrætheden hos Nilfisks investorer, der nu kan se aktiekursen nærme sig coronatidens niveau. Aktien er uden tvivl billig. Men det er svært at se, hvad der i 2025 kan ændre på dette. Siden børsnoteringen i 2017 er den økonomiske udvikling stort set flad, og ingen kapital er sendt retur til aktionærerne. Bliver det nogensinde bedre, synes det usagte spørgsmål at være? Vil de senere års R&D-investeringer kaste noget af sig, spørger redaktør Steen Albrechtsen i denne analyse.

For Nilfisk er der ikke meget at råbe hurra for, da det i bedste fald er en forretning, der står helt stille. Også selvom ledelsen igennem snart mange år har præsenteret nye strategier og gennemført en række omstruktureringer. Basalt uden den effekt, som er allermest efterspurgt, nemlig en øget toplinje, der for alvor kan skabe vækst i indtjeningen.

Nilfisks EBITDA-resultat (før særlige omkostninger) har de seneste fire år ligget mellem 132 og 144 mio. euro. Resultatet for 2024 blev 136 mio. euro, så det er bestemt ikke fordi, man har leveret kontinuerlig EBITDA-vækst over perioden.

Omsætningen voksede 1,2 pct. organisk sidste år, men året sluttede i lavt tempo med en negativ vækst på 0,6 pct. i 4. kvartal. For 2025 er udsigten en organisk vækst på 1-3 pct. under forudsætning af et stabilt europæisk marked og neutral udvikling i USA foruden en begrænset effekt fra toldsatser.

EBITDA-marginen ventes på 13-14 pct., så heller ikke her er der nogen stor overraskelse, for niveauet omkring 13 pct. har man kunnet holde de sidste tre år. Ambitionerne er med andre ord små, og måske med rette.

Basalt set har aktionærerne ikke set en krone fra selskabet siden børsdebuten i 2017, og da omsætningen i 2017 var på 1.081 mio. euro med et EBITDA-resultat på 120 mio. euro, er det svært at se, hvad investorerne reelt har fået ud af de sidste 6-8 år.

Egenkapitalen er steget, og nettogælden er nedbragt, men endnu ikke til et niveau, hvor man har turdet udbetale udbytte eller sende kapital retur til aktionærerne. Det kan være en mulighed næste år, hvis ellers Nilfisk leverer et EBITDA-resultat på niveau og formår at fortsætte gældsnedbringelsen.

Selskabet blev født med en relativt høj gæld på knap 400 mio. euro, da man børsdebuterede efter udskillelsen fra NKT. I dag er gælden nedbragt til 270 mio. euro, men gearingen (2,0x i 2024) har endnu ikke placeret sig længerevarende og stabilt indenfor målsætningen på 1,5x-2,0x, som er det vigtigste kriterie i forhold til udbetaling af udbytte fra årets overskud.

Især de første par år som børsnoteret var præget af store særlige poster på tocifrede millionbeløb. Her i 2020’erne har der overraskende været særlige poster hvert eneste år, men dog kun i niveauet 5-10 mio. euro. Af et selskab beskæftiget i rengøringsbranchen er det fristende at konstatere, at de har været utroligt dårlige til at rydde op og gøre hovedrent én gang for alle.

Det er måske også her, vi skal finde svaret på, hvorfor selskabet bliver ved med at have en relativt lav værdiansættelse til trods for, at ledelsen de seneste fire år har leveret 35-50 mio. euro på bundlinjen hvert år efter særlige poster. De mange skuffelser og manglende afkast sidder givetvis dybt i investorerne, og man aner også på telefonkonferencen en vis metaltræthed hos analytikerne.

Det er ingen hemmelighed, at Nilfisk flere gange har været nævnt som en opkøbskandidat. Amerikanske Tennant har ofte været nævnt som en fusionspartner, men det løb synes kørt. Også Tennants aktie har haft det svært det sidste år og ligger ca. 20 pct. nede ligesom Nilfisk. På den lange bane har Tennant været et bedre bekendtskab for investorerne.

Det er altid mørkest før daggry siges det. Det kunne være tilfældet for Nilfisk, som i 2025 står overfor endnu et fladt år med svære forhold i USA og mulige effekter fra toldkrig og makrouro. Der er til gengæld små tegn på, at selskabets øgede investeringer i R&D har kastet lidt af sig i form af en bedre salgsvækst i 2024 i Europa (EMEA), hvor man er stærkest og fremhæver succesfulde produktlanceringer i sidste del af 2024.

På flere års sigt kan det være nøglen for Nilfisk og drømmen for investorerne, for der er ingen tvivl om, at et ændret vækstbillede vil gøre underværker for indtjeningen og dermed også for aktiekursen.

Steen Albrechtsen

SA og/eller nærtstående ejer aktier i Nilfisk

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Controller med revisionsbaggrund
Region Nord
Fondsrådgiver – sociale indsatser
Region Hovedstaden
Kontaktdirektør med partnerambitioner til reklamebureauet Shark & Co.
Region Midt
Analytisk stærke konsulenter søges til Dansk Fjernvarmes analyseenhed og til interessevaretagelse af affaldsenergien
Region Hovedstaden
Ansøger til “Økonomidirektør til Region Midtjylland”
Region Midt
Vi søger Chief Financial Officer (CFO)
Region Midt

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank